Flere medier har opsøgt den tidligere LA-politiker på hendes hjemmeadresse. Nu beklager nogen, imens andre står fast.
Det er en hvirvelvind, som har ramt dansk politik denne weekend.
Historien om den unge Cecilie Liv Hansens, der i weekenden blev smidt ud af Liberal Alliance, har taget forsider i hele landet.
I den forbindelse har flere medier gerne villet have en udtalelse fra den skandaleramte politiker.
Det har fået medierne til at troppe op med journalister på Cecilie Liv Hansens adresse. Noget, som deler vandene i den danske mediestand. Det har nu fået et stort medie til at beklage episoden.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Der er tale om Danmarks Radio, der har opsøgt Cecilie Liv Hansen, men det var altså en klar fejl, siger ledende redaktionschef Kasper Krogh til TV 2.
“Vi er ærgerlige over, at det er sket. Set i bakspejlet skulle vi ikke være taget forbi og banket på,” siger han til mediet.
Videre kalder han det for en svipser.
Ekstra Bladet fortryder intet
Medierne frække dreng i klasse, Ekstra Bladet, har også været en tur forbi den unge politikers adresse.
Her blev de mødt af en lukket dør, men spørger man chefredaktør Knud Brix, så var det altså ikke en fejl at prøve lykken ved døren.
“Ekstra Bladet bankede på hos Cecilie Liv Hansen, fordi vi søgte nogle svar, som vi ikke havde fået ved at ringe og skrive til hende. Samtidig kommenterede hun lystigt på skandalen på de sociale medier.”
“Derfor er det selvfølgelig helt legitimt at banke på og gå igen, når vi konstaterer, at de ikke vil tale med os. Hun er folkevalgt, magthaver og centrum i en stor verserende sag. Det kommer vi naturligvis ikke til at undskylde for,” siger Knud Brix.
Derudover har også JydskeVestkysten banket på. De fortryder heller ikke, at de forsøgte at få en kommentar fra politikeren.