En mor i 40’erne er tiltalt i en grusom sag, hvor en baby på bare 18 måneder blev efterladt alene i alt for lang tid. Imens det unge barn lå i tremmesengen, festede moren mange kilometer væk.
En forfærdelig sag har set dagens lys under en retssag, der startede fredag.
En mor i 40’erne er tiltalt for både at have sat en persons liv i fare, for grov mishandling og frihedsberøvelse.
Der sker efter hun, ifølge anklagemyndigheden, i december 2023 efterlod sin 18 måneder gamle baby helt alene i mere end et døgn.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det svenske medie Aftonbladet beskriver, hvordan to betjente stødte på den meget berusede kvinde på en tankstation.
En bekymring fik de svenske betjente til at søge mod kvindens hjem i Uppsala, mere end 60 kilometer væk fra tankstationen i Solna.
Det skete efter kvinden i 40’erne fortalte, at hendes baby på 18 måneder var alene hjemme.
‘Jeg har aldrig tidligere haft en lignende sag,’ fortæller anklager Karin Koci til mediet.
Da betjentene trådte ind i hjemmet viste det sig, at babyen havde været efterladt i sin tremmeseng i mere end et døgn – uden mad og drikke.
Barnet blev heldigvis fundet i live, men med en ble fyldt af både urin og afføring.
Derudover var barnet alvorligt dehydreret, har en senere undersøgelse vist, men havde ingen andre alvorlige skader.
Dagen forinden var moren taget til Stockholm-forstaden, hvor hun havde givet den gas med en ven. Helt indtil betjentene stødte på hende på tankstationen langt ud på næste dag.
Aftonbladet oplyser, at kvinden tidligere har haft et alkoholmisbrug.
Anklageren fortæller til mediet, at strafferammen for grov mishandling starter ved 1,5 års fængsel, men Karin Koci tror på en hårdere straf.
Barnet er nu kommet i plejefamilie.