En båd er mandag aften eksploderet i en havn. Vidner fortæller, at eksplsionen kunne mærkes op til tre kilometer væk, mens båden ligge spredt ud i ‘tusind stykker’
En voldsom og dramatisk hændelse udspiller sig mandag aften ved 21-tiden i en lokal havn, hvor udrykningskøretøjer er væltet til.
Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte.
“En båd er sprunget i luften i havnen. Jeg var selv to til tre kilometer væk, da den eksploderet – og jeg kunne mærke braget,” siger vores udsendte.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Båden er eksploderet i Stubbekøbing Havn på det nordlige Falster. Billeder fra stedet viser, at brændende materiale ligger rundt omkring på havnen.
“Der er en kæmpe orange røgsky og et flammehav, jeg mærkede min bil vibrere af eksplosionen flere kilometer væk. Båden ligger nu i mange tusinde stykker nede på havnen,” siger vores udsendte.
“Politiet er i gang med at afhøre vidner,” fortsætter han.
Flere betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er ankommet til havnen sammen med brandvæsenet.
“Der er tre politibiler og flere brandbiler. Jeg så ingen ambulancer. Der er angiveligt set to personer løbe fra båden,” siger vores udsendte.
Hændelsen er sket omkring klokken 20.40.
Presse-fotos.dk beksriver boden som en 20 fods.
Presse-fotos.dk har flere gange forsøgt at få en kommentar fra politikredsen for at blive klogere på de nærmere omstændigheder herunder eventuel personskade, men redaktionens hevendelser er endnu ikke blevet besvaret.
Presse-fotos.dk følger sagen …