Asylansøger voldtaget

Det koster den 62-årige mand Bijan Tubai Babazad to et halvt års fængsel, at han er blevet dømt for en voldtægt på et asylcenter

En 62-årig mand er fredag blev dømt for en voldtægt af en kvindelig asylansøger på et asylcenter i Jelling.

Retten i Kolding har givet manden to et halvt års ubetinget fængsel, skriver Sydøstjyllands Politi på det sociale medie X.

Den dømte ankede straks dommen til frifindelse.

Ifølge Vejle Amts Folkeblad hedder manden Bijan Tubai Babazad, og han arbejdede som sosu-vikar på centeret.

‘Den 62-årige blev straks efter dommen ført væk af to uniformerede betjente, der kørte ham direkte til afsoning i en arrest,’ skriver mediet

(Artiklen fortsætter under billede)

Sådan ser asylcentret i Jelling ud – Illustrationsfoto

Voldtægten fandt sted i efteråret 2023.

Avisen skriver, at manden i retten har nægtet sig skyldig. Han har ifølge Vejle Amts Folkeblad forklaret, at han grundet medicin lider af ufrivillig udløsning.

Om den pågældende dag forklarede manden, at han havde fået udløsning i en håndvask.

Avisen skriver, at manden mente, at kvinden efterfølgende måtte have set hans sæd og placeret det i sig selv.

Den forklaring blev tilsidesat af retten fredag ifølge Vejle Amts Folkeblad.

Retten besluttede, at den 62-årige mand skulle varetægtsfængsles efter dommen.

Den kendelse har han ifølge politiets opslag på X kæret til landsretten.

En brandbil i udrykning og en motorcyklist har været involveret i et sammenstød i et københavnsk kryds. Motorcyklistens er i den forbindelse svært kvæstet. Presse-fotos.dk har nu nye oplysninger i sagen