Anholdt for at bryde ind i hestestald, bagbinde og misbruge lille pony: Nu går han fri igen

En rystende sag fra en hestepension i Nordsjælland har taget en ny drejning. En ældre mand, der natten til tirsdag blev pågrebet under et indbrud i en aflåst stald, er nu blevet løsladt igen, selv om politiet fortsat efterforsker mistanke om alvorlige forhold.

Det var midt om natten, omkring klokken 02, at manden blev opdaget i færd med at bryde ind i stalden. Han blev standset på stedet og efterfølgende afhørt af politiet i flere timer.

Baggrunden for pågribelsen er, at der tidligere har været begået seksuelle overgreb mod heste på stedet. Overgrebene fandt sted i midten af december, hvor gerningsmanden ifølge oplysninger bandt mindst én af hestene under misbruget.

Efter episoderne iværksatte ejeren af hestepensionen en intensiv overvågning. Nat efter nat blev staldene holdt under opsyn via kameraer i håb om at afsløre gerningsmanden.

Og natten til tirsdag slog overvågningen ud.

Om de tidligere hændelser med overgreb har ejeren af hestepensionen udtalt:

“Der var tre heste i stalden, som han forsøgte at komme ind i. Specielt den lille pony har han været rigtig glad for”

Der har blandt andet været tale om, at gerningsmanden har bagbundet en hest under overgrebene.

Det skriver B.T:

Se også
Grusomt: Mand sigtet for at misbruge 459 børn

Helt konkret er der tale om Hareskov Hestepension lidt syd for Værløse i Nordsjælland.

Ifølge ejeren kunne man live følge, hvordan en person målrettet gik hen til stalden og forsøgte at bryde døren op. Flere personer rykkede straks ud og fik fat i manden, inden politiet nåede frem.

Ejeren har fortalt, at manden ankom i bil, som han parkerede i nærheden, og at han virkede meget bevidst om, hvad han ville. Ifølge ejeren forsøgte han at få adgang til en stald med tre heste, herunder en pony.

Efter anholdelsen blev manden afhørt hos Nordsjællands Politi, men onsdag er han igen på fri fod.

Politiet ønsker ikke at oplyse, hvor gammel manden er, eller hvad han konkret er sigtet for.

‘Vi har haft en person anholdt i sagen, som efterfølgende er blevet løsladt igen, og efterforskningen pågår fortsat. Derfor har vi ikke mulighed for at udtale os yderligere på nuværende tidspunkt,’ oplyser vicepolitiinspektør Jesper von Bülow fra Nordsjællands Politi til mediet

Politiet vil heller ikke be- eller afkræfte, om den løsladte mand er mistænkt for de tidligere overgreb, der har rystet både hestepensionen og lokalområdet.

Efterforskningen fortsætter, og politiet holder fortsat kortene tæt ind til kroppen i sagen.

Se også
Skænderi om Dankort endte med drab: Tog sin arm om hendes lille hals og holdt fast
Illustrationsfoto

Korte videoer