Adskillige vidner har fortalt om at blive angrevet med fyrværkeri. Nu er en 19-årig mand fanget på Circle K.
Det har været ganske ubehageligt for både bilister og gående på stedet.
De oplevede at blive beskudt med fyrværkeri.
Nu er en 19-årig blevet snuppet, og han havde baggagerummet fuld af bomberør.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
‘Der blev affyret fyrværkeri efter både forbipasserende og biler. I anmeldelsen bliver der nævnt fire personer og en lille hvid bil. Efterfølgende finder en patrulje bilen på Circle K på Kejlstrupvej,’ fortæller Kresten Lund Breinholt fra Silkeborg lokalpoliti til TV Midtvest.
De tager derfor kontakt til den unge mand og ransager hans bil, hvor de altså finde de mange bomberør.
Den 19-årige er nu sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven og ordensbekendtgørelse. Han erkender begge forhold, skriver TV Midtvest.
Foruden den sigtede 19-årige, blev tre andre yngre mænd antruffet på stedet fortæller Kresten Lund Breinholt til mediet. De var mellem 16 og 18 år og alle fra Silkeborg.