Der var en tid, hvor tempoet aldrig faldt. Kalenderen var pakket, projekterne lå oven i hinanden, og arbejdslivet fyldte det meste. I dag ser det anderledes ud. Bevidst anderledes.
For den kendte entertainer har sat en klar grænse og opbygget et system, der skal sikre, at historien ikke gentager sig.
Lørdag aften dukkede han op til Robert Prisen, hvor han satte ord på den ændring, der har givet mere ro i hverdagen. Selvom han fortsat har travlt, er presset ikke det samme som tidligere.
‘Vi har med vilje ikke alle mulige firmajobs eller turnéer i kalenderen. Det er simpelthen for at se, hvad der opstår, når nu alt det her stress og jag, som har fyldt det meste af mit arbejdsliv de sidste 30 år – og især de sidste ti år (er stilnet af, red.). Prøve at få lidt mere ro på settet,’ siger han til Ekstra Bladet.
Han understreger samtidig, at han ikke har været ramt af stress denne gang, men erkender, at travlheden tidligere har taget overhånd.
‘Jeg vil ikke sige, jeg har været stresset. Ikke denne gang. Jeg har været travl, sådan så det nogle gange kan overskygge fornøjelsen ved at lave noget, der er vildt interessant eller spændende. Hvor man pludselig føler sig lidt forkælet og tænker, at vi snart er færdige, og det bliver godt. Sådan har jeg ikke lyst til at have det med mit arbejde’
Efter at have rundet 50 år sidste sommer har han brugt tid på at reflektere over, hvordan arbejdslivet skal se ud fremover. Ikke som et dramatisk opgør, men som en justering.
‘Nu er du 50. Det var det. Skal vi lige prøve at se, om du er der, hvor du gerne vil være?’ Det var noget af det, der gjorde, at jeg reflekterede over, om mit arbejdsliv og min hverdag var, som den skulle være.
Tidligere jonglerede han store projekter sideløbende, blandt andet arbejdet med en spillefilm samtidig med instruktionen af en stor animationsproduktion. Tempoet var højt. Meget højt.
‘Ikke stress. Men utroligt travl. Så travlt så man ligesom tænker, at ‘sådan har jeg det ikke prøvet det før’.
Netop erfaringerne fra tidligere har gjort ham opmærksom på faresignalerne, som han i dag aktivt forsøger at undgå.
‘Jeg har opbygget et godt system, hvor jeg kigger ned i sporet. Og når folk så spørger, om jeg kommer til noget på torsdag, er mit standardsvar: ‘Aner det ikke, men hvis det står i min kalender, så kommer jeg’.
Ifølge ham selv er det blevet et effektivt værn mod stress. Kalenderen styrer, ikke mavefornemmelsen, forventningerne eller presset udefra.
Der er ingen faste planer lagt for fremtiden. I stedet vil han holde fast i systemet de kommende år og se, hvad der opstår, når tempoet ikke længere bestemmes af konstant jag.



