En ny analyse fra tænketanken CEPOS viser markante forskelle i, hvor godt danske skoler formår at løfte elevernes faglige niveau, når man tager højde for elevernes sociale og økonomiske baggrund. Analysen giver et detaljeret billede af, hvilke skoler der klarer sig bedst – og hvem der halter efter.
CEPOS’ analyse viser, at 66 procent af de frie grundskoler løfter eleverne til et højere karaktergennemsnit, end man kunne forvente ud fra forældrenes uddannelse, indkomst og baggrund.
Blandt folkeskolerne gælder det 41 procent, mens det kun er ni procent af efterskolerne, der formår at løfte eleverne ud over deres forventede niveau.
Det skriver tænketanken i en pressemeddelelse.
“Undersøgelsen viser, hvor godt skolerne lykkes med at løfte eleverne fagligt ud over det resultat, som man skulle forvente ud fra deres baggrund. Det er en meget vigtig information for forældre, der ønsker at træffe et oplyst valg om deres børns skolegang,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Årets analyse bygger på karakterdata fra alle landets skoler og er den mest præcise i flere år, fordi det nu igen er muligt at beregne resultater på baggrund af tre sammenhængende skoleår – noget, der ikke har været muligt siden Covid-19-pandemien.
Ingen enkelt skoleform klarer sig bedst
Selvom de frie grundskoler samlet set klarer sig bedst i analysen, viser resultaterne, at der ikke findes én bestemt skoleform, der fungerer for alle børn.
“På toppen af listen finder vi både klassiske skoler med en traditionel tilgang, muslimske friskoler og friskoler, som er mere eksperimenterende. Det interessante er, at der ikke er ét bestemt værdigrundlag eller en særlig pædagogisk tilgang, som kendetegner de skoler, der gør det rigtig godt,” siger Karsten Bo Larsen.
Ifølge CEPOS afhænger skolernes evne til at løfte eleverne især af ledelsens fokus på faglighed og lærernes kompetencer.
“På de frie grundskoler bruger ledelsen mere tid på faglig ledelse – altså på at støtte lærerne i at skabe god undervisning. I folkeskolerne bruger ledelsen mere tid på administration og politiske krav. Det tyder på, at mere frihed til ledelse og undervisning kan styrke folkeskolens resultater,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Behov for mere frihed i folkeskolen
CEPOS peger på, at analysen understøtter behovet for at give folkeskolerne større frihedsgrader til selv at tilrettelægge undervisningen.
“Regeringens kvalitetsprogram går i den rigtige retning, men der er behov for at gå endnu videre, hvis folkeskolerne for alvor skal have mulighed for at løfte eleverne bedre,” siger Karsten Bo Larsen.
Tænketanken fremhæver, at erfaringer fra frie skoler viser, at mindre detailstyring og mere lokal ledelse kan give bedre faglige resultater.
Om undersøgelsen
CEPOS’ analyse anvender det såkaldte undervisningseffektmål, som beregner skolernes evne til at løfte eleverne i forhold til deres socioøkonomiske reference – altså hvad elevernes karakterer forventes at være ud fra forældrenes uddannelse, indkomst, etnicitet og beskæftigelse.
Analysen er baseret på afgangskarakterer fra 9. klasse i perioden 2021-2024, korrigeret for Covid-år med hjemsendelser og ændret prøvegennemførelse.
Metoden gør det muligt at sammenligne skoler på tværs af Danmark, uanset om de ligger i socialt stærke eller svage områder.
Tendenser fra årets resultater
Ifølge CEPOS’ data er der tydelige mønstre:
- Frie grundskoler løfter eleverne mest, uanset baggrund.
- Folkeskoler viser stor variation – nogle kommuner klarer sig langt bedre end andre.
- Efterskoler har generelt svært ved at løfte det faglige niveau, men udmærker sig på sociale og personlige kompetencer.
Den gennemsnitlige forskel mellem den forventede og faktiske karakter er på +0,4 karakterpoint for frie grundskoler og +0,1 for folkeskoler.
Et værktøj for forældre
CEPOS har offentliggjort et interaktivt kort, hvor forældre kan se deres barns skole og sammenligne resultaterne for alle landets skoler. Kortet viser både den gennemsnitlige karakter, undervisningseffekten og skolernes udvikling over tid.
Ifølge tænketanken skal analysen bidrage til mere gennemsigtighed og skabe et oplyst grundlag for valg af skole – både for forældre og for kommunalpolitikere.