En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at folkeskolen i høj grad ender med at samle de elever, der har flest udfordringer, når børn skifter mellem folkeskole og privatskole.
Ifølge AE’s gennemgang af tal fra Danmarks Statistik har elever, der skifter fra folkeskole til privatskole, generelt færre sociale og faglige problemer end gennemsnittet af folkeskoleelever. Omvendt er der en overrepræsentation af børn med diagnoser, underretninger eller behov for forebyggende foranstaltninger blandt dem, der forlader privatskolen til fordel for folkeskolen.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
Troels Lund Jensen, chefanalytiker i AE, peger på, at udviklingen lægger et stort pres på folkeskolen. ”De elever, der har brug for ekstra hjælp, klumper sig sammen i folkeskolen, og det tærer på folkeskolens ressourcer og budgetter,” siger han.
Han fremhæver også, at skoleskiftet mellem de to sektorer forstærker forskellene mellem skoleformerne: ”Når elever skifter mellem folkeskole og privatskole er det med til at samle de svage elever i folkeskolen. De elever, der skifter væk fra folkeskolen, har stærke forudsætninger, mens de elever, der kommer til fra privatskolerne, oftere har udfordringer”
Analysen viser blandt andet, at 22 procent af de elever, der skifter fra privatskole til folkeskole, ikke er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. Til sammenligning gælder det 13 procent blandt folkeskoleelever uden skoleskift.
En presset folkeskole
Folkeskolen står i forvejen med stigende udfordringer. Flere elever forlader grundskolen uden tilstrækkelige færdigheder i dansk og matematik, og udgifterne til specialområdet er vokset markant. Ifølge Jensen bør politikerne derfor se nærmere på, om privatskolerne i tilstrækkelig grad er forpligtet til at rumme elever med særlige behov.
”Folkeskolen løfter en uforholdsmæssigt stor byrde. Derfor bør politikerne kigge på, om privatskolerne har et tilstrækkeligt incitament til at rumme og løfte flere af de elever, der kræver lidt ekstra,” siger han.
Debatten om balancen mellem folkeskole og privatskole har været tilbagevendende i Danmark. Ifølge tal fra Undervisningsministeriet går omkring 18 procent af danske børn i privatskole.
Forskning peger på, at social skævhed i elevsammensætningen kan have betydning for læringsmiljøet. En rapport fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser, at koncentration af elever med sociale udfordringer i enkelte skoler kan føre til lavere faglige resultater og øget pres på lærernes ressourcer.
Andre lande har indført modeller, hvor privatskoler får økonomiske incitamenter eller direkte krav om at optage en bredere elevgruppe. I Norge er der eksempelvis stramme regler for, hvor mange elever friskoler må optage, og hvilke profiler de kan have.
Coop-formand Pernille Skipper vil have sænket prisen på dette nu