Regeringen har ikke en stor folkelig opbakning i ryggen, når Folketinget inden længe tager hul på lovbehandlingen af en omstridt forsvarssamarbejdsaftale med USA.
Befolkningen er i stedet meget splittet, når den i en måling fra analyseinstituttet Voxmeter bliver spurgt, om Danmark bør annullere eller holde fast i aftalen, der blandt andet giver USA lov til at udstationere amerikanske soldater på dansk jord.
Omkring 41 procent svarer, at Danmark bør holde fast i forsvarsaftalen. Modsat mener 33 procent, at aftalen bør annulleres, mens 27 procent svarer “ved ikke”.
At der ikke er et flertal i befolkningen for en forsvarsaftale, med hvad der altid er blevet kaldt Danmarks tætteste allierede, ville have været “utænkeligt” for bare få måneder siden.
Det mener Michael Bang Petersen, der som professor i statskundskab på Aarhus Universitet blandt andet forsker i politiske holdninger og adfærd.
– Når jeg kigger på tallene, så synes jeg, at de viser meget godt, at den usikkerhed, som har ramt verden, også skaber en masse usikkerhed hos den danske befolkning.
Michael Bang Petersen bemærker, at mere end hver fjerde vælger er uafklaret.
Det er et “meget, meget højt tal” i forhold til normalen i sådanne målinger.
– Det viser, at vi også som befolkning er i gang med at finde vores ben i en verden, hvor der er skabt usikkerhed om de helt centrale alliancer, som går årtier tilbage, og man faktisk ikke helt ved, hvad man skal tænke.
Forsvarsaftalen med USA blev indgået i december 2023.
Men det er først nu, at aftalen skal til at vedtages i Folketinget. Lovforslaget forventes at blive fremsat fredag, hvorefter aftalen skal førstebehandles i Folketingssalen 11. april.
Og den nye geopolitiske virkelighed får ikke regeringen til at trække i håndbremsen. Aftalen skal vedtages som planlagt, slår forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fast i en skriftlig kommentar.
– Vi står i Danmark og i Europa i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation i årtier. Netop i den situation er det vigtigt, at vi holder fast i et tæt samarbejde med vores allierede herunder USA, der er afgørende for Natos kollektive forsvar og afskrækkelse, siger forsvarsministeren.
Usikkerheden ses dog ikke bare i befolkningen, men også i oppositionen på Christiansborg.
Både De Konservative og De Radikale vil fortsat begge stemme for aftalen. Men partierne har også sagt, at de ikke har travlt med at få lovbehandlet aftalen på grund af timingen.
SF er til gengæld blevet i tvivl om, hvorvidt partiet vil stemme for. Det besluttes, når regeringens lovforslag er blevet fremsat og kigget efter i sømmene.
– Jeg synes, at det er svært stof, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.
– Jeg har hele tiden hældt til, at selvfølgelig skulle vi det, og sådan har jeg det da også indeni – at selvfølgelig skal vi det. Men jeg vil sige, at jeg synes ikke, det er så simpelt mere, med det billede vi står i.
På SF’s landsmøde i weekenden fremsatte Pia Olsen Dyhr to krav for, at SF vil stemme for aftalen. Hun vil have garanteret, at USA forbliver i Nato og vil overholde musketereden.
Målingen fra Voxmeter er indsamlet fra 7. til 11. marts med svar fra 1061 respondenter.
