En diplomat, der sidste år stoppede i USA udenrigsminsterium, advarer danskerne mod at stole på USA. Det gør han til Politiken.
Donald Trump virker til at have deeskaleret sin ellers ihærdige jagt på at få Grønland til at blive amerikanske.
Men Danmark kan ikke tage paraderne helt ned.
Det advarer den amerikanske eksdiplomat Nathan Sheridan mod i et interview med Politiken.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Den eneste akutte sikkerhedstrussel mod Grønland lige nu er USA,” siger han til mediet.
Sheridan er ikke bare enhver tidligere diplomat.
Indtil juli sidste år arbejdede den 33-årig embedsmand nemlig i USA’s udenrigsministerium, hvor han var rådgiver for de øverste repræsentanter i Det Arktiske Råd.
Han stoppede efter eget udsagn til mediet, fordi han ikke ville være en del af administrationens udenrigspolitik, der ifølge ham skader USA og dets nationale interesser.
Man han har altså været helt tæt på den amerikanske politiske top, når spørgsmålet er kommet til sikkerheden i Arktis og Grønland.
Og ifølge ham kan Trumps trussel ikke helt afskrives.
Det skyldes, at den amerikanske præsident kun tænker på at erhverve nyt land og blive en præsident, der vil blive husket for at udvide USA’s territorium, siger han til Politiken.
Han fortæller desuden til mediet, at han støtter sig til eksperter, der siger, at USA’s hævdelser om en trussel fra Kina og Rusland mod Grønland er overdrevne.
