Mandag aften er der opstået en brand på et plejehjem. Foruden brandvæsnet er både ambulancer og lægebil ankommet.
Kort efter klokken 21 mandag aften fik brandvæsnet en melding om brand på en institution.
Da Presse-fotos.dk’s udsendte ankom på adressen stod det klart, at det drejede sig om en brand på et plejehjem.
Både brandfolk og redningsmandskab arbejdede på stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er helt konkret Højbygårdsvej i Højby, der har dannet rammen for mandskabets arbejde.
Billeder fra stedet viser et større opbud af udrykningskøretøjer, herunder ambulancer, en lægebil og flere af brandvæsnets køretøjer.
“Der er fire personer, der er blevet kørt til hospitalet, formentlig med røgforgiftning,” fortæller den udsendte.
Forinden ankom Karina Vincentz, der er borgmester i Odsherred Kommune.
“Hun talte med de tilskadekomne, mens de ventede på at blive kørt afsted,” tilføjer den udsendte.
Presse-fotos.dk følger sagen og forsøget at komme i kontakt med Midt- og Vestsjællands Politi i håb om at blive klogere på situationen.




