Ambulance fremme efter færdselsuheld

Tirsdag eftermiddag er ambulancetjenesten rykket ud, efter der er sket et færdselsuheld.

En bil holder tirsdag eftermiddag med skader, efter der er sket et uheld.

På stedet ses også en ambulance, der er blevet tilkaldt efter hændelsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses ambulancen på stedet – du kan se billeder af den implicerede bil nederst i artiklen.

Episoden har fundet sted på Viborgvej i Randers mellem Parkboulevarden og Vester Boulevard.

Billeder fra området viser, at en bil har fået et stort tryk på bagenden, hvilket højst sandsynligt også har resulteret i, at bagruden nu mangler.

Presse-fotos.dk’s udsendte på stedet fortæller dog, at der umiddelbart ikke er andre biler at se på skadestedet.

Det vides derfor endnu ikke konkret, hvad der har udspillet sig, men den udsendte tilføjer, at alt forløb roligt efter hændelsen.

Tidligt tirsdag morgen rykkede en lægehelikopter ud, efter en 67-årig chauffør endte i en skræmmende arbejdsulykke.