Lørdag eftermiddag har et hårdt uheld sendt en enkelt person på hospitalet.
En bil har været involveret i et solouheld lørdag eftermiddag, da den er kørt frontalt ind i et træ ved Rødhus i Nordjylland.
Det skriver Nordjyske og TV2 Nord.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I bilen sad en 57-årig kvinde, som grundet uheldet måtte køres på Aalborg Universitetshospital med traume, da hun beklagede sig over smerter i brystet.
Derudover er hendes tilstand ikke nærmere beskrevet i de to medier.
Det var en 71-årig bedstefar, som var fører af bilen. I bilen sad der også tre børnebørn i alderen 4-9 år.
De er efterfølgende blevet kørt til tjek på hospitalet.
Det er ifølge Martin Møller, vagtchef ved Nordjyllands Politi, ren rutine efter sådanne færdselsuheld.
Politiet har nu forladt ulykkesstedet.