En 36-årig mand skal i februar for retten i en sag omhandlende to tilfælde af drabsforsøg med en revolver. Under det ene skyderi blev en ung mand hårdt såret.
Den 22. september sidste år fandt to voldsomme hændelser sted samme dag.
Ifølge politiet forsøgte en 36-årig mand inden for få timer at skyde og dræbe to forskellige mænd med en revolver.
Manden, der er fra Norge, skal for retten i Danmark den 20. februar og ifølge anklagemyndigheden ved Københavns Politi ventes manden at tilstå drabsforsøgene.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I det ene tilfælde er hans sigtet for om eftermiddag at have forsøgt at skyde og dræbe en mand på Guldstjernevej i Nordvestkvarteret i København.
Drabsplanerne gik dog i vasken, da hans revolver ifølge politiet havde en funktionsfejl, der medførte, at der ikke blev affyret skud.
Ritzau skriver, at det af sigtelsen mod den 36-årige fremgår, at han allerede om aftenen forsøgte at myrde igen.
Her skulle han været taget til Holmbladsgade på Amager, hvor han forsøgte at dræbe en anden mand.
Skydevåbnet virkede ved denne lejlighed, hvilket betød at offeret blev svært såret, men endte med at overleve.
‘Mandag aften var politiet talstærkt til stede i og omkring et afspærret område, hvor et skyderi havde fundet sted.’
‘I de store afspærrede område var også flere teknikere i blå DNA-dragter ankommet.’
Sådan skrev vi dagen efter skyderiet, hvor det dengang også var kommet frem, at det var en 22-årig mand, der var blevet skudt.
‘Det er politiets og anklagemyndighedens vurdering, at den 36-årige var bestilt af ukendte personer til at gennemføre skudattentaterne,’ skriver anklagemyndigheden om sagen.
Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.









