Alvorligt kvæstet: Syv mænd anholdt for at gennemtæske 52-årig

Politiet har siden i går aftes været til stede på en adresse, hvor der er foregået en særdeles grov og voldsom hændelse.

Klokken var bare 18.55, da der søndag aften indløb en bekymrende anmeldelse om, at en 52-årig udenlandsk mand havde pådraget sig alvorlige skader.

Lige siden har politiet efterforsket den mistænkelige hændelse på adressen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Allerede siden søndag aften, hvor man straks sendte patruljer til stedet i Skævinge, har man forsøgt at afklare mandens færden.

Det samme har man gjort hele mandagen, hvor man samtidig prøver at klarlægge om der er sket en forbrydelse.

Det oplyser Nordsjællands Politi i en pressemeddelelse.

‘Efterforskningen er endnu på så tidligt et stadie, at vi ikke har lagt os fast på en teori om, hvad der er sket. Der er dog ingen grund til at andre borgere bør være bekymrede,’ siger politikommissær Jakob Rahbek fra Nordsjællands Politis afdeling for personfarlig efterforskning.

Anholdt og løsladt igen

Politiet oplyser yderligere, at syv mænd i alderen 29-58 år, som var tilknyttet adressen på Borupvej, blev anholdt i går aftes.

Sigtelsen til alle mænd lyder på grov vold under særligt skærpende omstændigheder.

Mændene er dog alle løsladt igen efter endt afhøring, da man ikke fandt noget grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør.

Slutteligt oplyses det, at man ikke har yderligere kommentarer til sagen eller efterforskningen.

Natten til torsdag i sidste uge fandt et voldsom knivoverfald sted ved et sygehus. En 27-årig mand blev stukket med en kniv i halsen. Nu er der sørgeligt nyt om hans tilstand.