Et niårigt og 13-årigt barn er hastet på hospitalet med hovedtraumer efter en alvorlig færdselsulykke mellem en lastbil og en personbil. Børnenes far er sammen med lastbilchaufføren også kørt afsted med ambulance
Onsdag eftermiddag er der sket en alvorlig færdselsulykke, da en lastbil er kørt frontalt sammen med en personbil.
I alt fire personer er blevet bragt på hospitalet i forbindelse med kollisionsulykken.
Det gælder et niårigt barn og et 13-årigt barn, der sad på bagsædet af personbilen, oplyser politiet. Begge børn har hovedtraumer.
Derudover er børnenes 51-årige far og en 25-årig lastbilchauffør hastet på hospitalet i en ambulance, tilføjer politiet til TV Midtvest.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Anmeldelsen om ulykken er indløbet onsdag eftemiddag klokken 13.30. Ulykken er sket på Kai Zartows Vej nær Messecentret i Herning.
Den 51-årige far har været fastklemt i den forulykkede personbil og har måtte frigøres af brandvæsenet, oplyser Kim Silberbauer, der er indsatsleder ved Brand & Redning MidtVest, til TV Midtvest.
Børnene på bagsædet blev hjulpet ud af ambulancefolk.
Vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jan Nørrum, kan kun oplyse, at børnene er bragt til Aarhus Universitetshospital med hovedtraumer, men ellers har han ikke yderligere oplysninger om tilstanden på de fire kvæstede.
Til gengæld kan han fortælle, at en bilinspektør er i færd med at undersøge ulykkesstedet.
“Man sender en bilinspektør ved alvorlige færdselsuheld, for at forsøge at finde årsagen bag. Det kan blandt at være fejl på køretøjet eller lignende,” fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jan Nørrum til TV Midtvest.
Presse-fotos.dk følger sagen …