Alvorlig hændelse på adresse: Kvinde på hospitalet

Onsdag er politi og redningsmandskab hastet ud efter man har modtaget et chokerende alarmopkald.

‘Vi er til stede,’ bekræfter politiet onsdag eftermiddag på det sociale medie X.

Ordensmagten er rykket ud, efter man har modtaget en anmeldelse om et voldsomt forhold på en adresse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

‘Kl. 11.11 modtog vi en anmeldelse om, at en kvinde var blevet stukket med kniv,’ skriver Sydøstjyllands Politi om hændelsen på Djursland.

Efterfølgende er kvinden blevet fragtet med en ambulance til hospitalet, og den formodede gerningsmand er anholdt.

Ifølge politikredsen befandt manden sig ‘ikke langt fra stedet’.

I et nyt opslag på X meddeler politiet, at de to involverede parter ‘har et forudgående kendskab til hinanden’.

‘Vi ønsker for nuværende ikke at oplyse yderligere om sagen. Vi melder nærmere ud igen i morgen, når det forventeligt også er blevet vurderet, om den anholdte mand skal fremstilles i grundlovsforhør,’ skrives det afslutningsvist.

Der er derfor for nuværende ikke meget information Sydøstjyllands Politi kan dele med offentligheden.

Vi kender derfor ikke knivofferets tilstand eller de nærmere omstændigheder for hændelsen.

Presse-fotos.dk følger dog sagen og opdaterer når ny information kommer frem.

Flere personer er blevet anholdt efter et brutalt overfald, der endte i et knivstikkeri.