Et gigantisk strømnedbrud har ramt en landsdel.
Torsdag ved middagstid er en stor strømafbrydelse i gang, hvor omtrent 50.000 elkunder er blevet ramt af nedbruddet.
Årsagen skulle være en kabelfejl hos Energinets 150 kilovolt-netværk, der har skabt det store udfald.
Det drejer sig om elkunder hos selskabet Dinel, der står for distribution af strøm til cirka 111.000 husstande og virksomheder.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det store strømnedbrud foregår i Østjylland lige nu, skriver TV2 Østjylland.
Mediet har snakket med sikkerheds- og beredskabschef Ove Juul Andersen fra Dinel. Han fortæller, at det er det største nedbrud for elselskabets kunder, han kan huske.
Det er ikke kun husstande, der har mistet strømmen.
Trafikmeldingen fra P4 melder, at der under strømafbrydelsen også har været sorte lyskryds i ikke bare Aarhus, men også Tranbjerg, Hørning og Stilling.
Opdatering:
Strømmen er nu vendt tilbage til husstandene.