Organisation: Alt for mange mænd bliver overset 

Der anslås, at op mod 43.000 mænd hvert år oplever partnervold i Danmark. Alligevel forbliver mange mænd stille.

En undersøgelse fra 2025, udarbejdet af Miljø- og Ligestillingsministeriet, viser, at hele 76.000 mænd alene har været udsat for psykisk vold inden for det seneste år.

Det har nu fået krisecentrene til at reagere. De mener at alt for mange mænd bliver overset i partnervold. Derfor har de lanceret hjemmesiden VOLDMODMÆND.DK, som er Danmarks mest omfattende informationsplatform om vold mod mænd.

Hjemmesidens formål er at skabe tryghed, tilbyde hjælp og skabe forståelse. Siden rummer blandt andet en række videoer, hvor Danmarks førende mandeforsker, Svend Aage Madsen.

I en af videoerne på VOLDMODMÆND.DK siger han blandt andet:

Svend Aage Madsen: “Når det gælder fysisk vold, er der over 10.000 mænd årligt, som bliver udsat for vold fra deres partner. Alle de mænd, der oplever det, skal vide, at de ikke er alene – måske er det endda din nabo, der også står i samme situation.”

Langsom fremgang i lovgivningen

På trods af øget opmærksomhed fulgte lovgivningen først med i 2024. Lov om social service blev ændret, så også mænd og andre personer nu har adgang til hjælp og krisecentre.

Den konkrete ændring lød:

I § 109, stk. 1, 1. pkt., ændres »kvinder« til: »personer«, og »vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold« ændres til: »vold i nære relationer«.

Ændringen betyder i praksis, at alle – uanset køn – nu har mulighed for at få ophold på et krisecenter, hvis de udsættes for vold i nære relationer.