En opdagelse af de helt sjældne har vakt opsigt blandt danske naturforskere. En ny dyreart – der aldrig før er registreret i Danmark – er blevet fundet. Det skete under et biologisk registreringsevent, og begejstringen er til at tage og føle på.
Det var under en 24-timers artsregistrering, også kendt som en ’bioblitz’, at den store opdagelse fandt sted. Biologer og frivillige gennemsøgte et større naturområde som led i et kortlægningsprojekt, hvor målet var at få overblik over biodiversiteten.
Midt i den intense registrering dukkede en ny dyreart op – et bevinget insekt, kun få millimeter stort. Og det er ikke hvilken som helst art. Det er den sjældne snyltehveps Microterys chalcostomus, som aldrig tidligere er fundet i Danmark.
Hvor i landet fandt man den nye dyreart?
Fundet blev gjort nær Flynderupgård ved Espergærde i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Det var insektekspert Linda Kjær-Thomsen fra Esbønderup, der spottede den mikroskopiske hveps. Det skete under hendes deltagelse i bioblitz-eventet, arrangeret i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Helsingør og Team 10k.
Det skriver Helsingør Dagblad.
Et tegn på stærk biodiversitet
Projektleder Lars Rudfeld fra Nationalpark Kongernes Nordsjælland ser fundet af denne dyreart som et positivt tegn, han udtaler til dagbladet:
‘Når eksperterne får lov at undersøge sådan et område, viser det sig hurtigt, hvor meget spændende natur vi faktisk har – og hvad der kommer, når vi giver plads til den. Fundet af den nye snyltehveps og overraskende mange andre sjældne arter, lover godt for udviklingen af naturen rundt om Helsingør og viser, hvor vigtigt det er med store sammenhængende naturområder’
I alt blev der fundet over 1.150 forskellige vilde dyrearter og plantearter i området i løbet af registreringsperioden.
Ny dyreart: Blivende betydning for naturen?
Selvom en dyreart som snyltehvepsen er lille og let overset, kan dens tilstedeværelse være tegn på et sundt og varieret økosystem. Fundet åbner døren for yderligere forskning og kan i sidste ende få betydning for, hvordan man beskytter naturen i området fremover.
Opdagelsen føjer sig til rækken af nyfundne arter i Danmark, hvor ændrede klima- og naturforhold skaber plads til både velkendte og hidtil usete dyrearter.