Flere brandbiler og politiet er rykket ud til et alarmopkald fra et villakvarter, hvor der er meldinger om fare
Torsdag formiddag klokken 10.11 har Midt- og Vestsjællands Politi sammen med brandvæsenet modtaget en anmeldelse fra et hus i villakvarteret på Stenlandsvej i Roskilde.
Ifølge den indledende anmeldelse er der meldinger om brand i huset.
I meldingen fremgår det, at der er sket kraftig røguvikling fra en brændeovn i stuen.
Derfor er flere brandbiler sammen med en patrulje hastet ud mod stedet, hvor de er ankommet få minutter senere.
Her blev brandfolk løftet op i en stige for at få et bedre overblik over huset.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Fremme på stedet er også Presse-fotos.dks udsendte, der oplyser, at beredskabet umiddelbart hurtigt har fået kontrol over hændelsen.
“Der er ikke tydelige tegn på brand set ude fra, men der er flere indikationer på, at der har været røgudvikling i huset,” siger vores udsendte.
Ingen personer er kommet til skade.