En ny undersøgelse lavet på tværs af de nordiske landes mediemyndigheder byder på flere opsigtsvækkende resultater.
Medierådet for Børn og Unge har sammen med mediemyndighederne i Sverige, Norge og Island udarbejdet den såkaldte Nordic Media Literacy Survey-rapport.
Rapporten er den første af sin slags og formidler resultaterne af en omfattende undersøgelse af mediekundskaber – det, der på engelsk kaldes ‘media literacy’ – i Norden.
Undersøgelsen kigger blandt andet nærmere på medievaner og -kendskab blandt voksne, børn og unge.
Formålet er at skabe redskaber, der kan styrke befolkningens mediekundskaber, på baggrund af undersøgelsen og rapporten.
Og den slags redskaber er der tilsyneladende brug for, da hver femte voksne respondent i undersøgelsen tager grueligt fejl angående Facebook på særligt ét punkt.
(Artiklen fortsætter under billedet)
‘Det er i den grad alarmerende’
Cirka 2.000 nordiske voksne – der her er kategoriseret som folk fra 16 år og op – skulle som led i undersøgelsen svare på, om Facebook har en chefredaktør, der er ansvarlig for de ting, der lægges op på det sociale medie.
Og her svarede hver femte altså ganske fejlagtigt, at Facebook har en chefredaktør.
Det vil med andre ord sige, af en betydelig del af de voksne respondenter tilskriver Facebook-opslag en troværdighed, som de ikke nødvendigvis har.
Det er et skræmmende resultat, mener Miriam Michaelsen, forperson for Medierådet for Børn og Unge:
“Det er i den grad alarmerende, at hver femte voksne i undersøgelsen tror, at Facebook har en chefredaktør. Det er en foruroligende fejlantagelse, der sender et klart signal om, at der er brug for viden i befolkningen om redaktionelle og ikke-redaktionelle medier, deres ansvar og finansiering. Stærke mediekundskaber understøtter et oplyst og modstandsdygtigt demokratisk samfund,” udtaler hun i en pressemeddelelse.
Fejltagelsen er mest udbredt blandt de 25-34-årige. Her tror én ud af fire, at Facebook har en chefredaktør.
AI gør det sværere at se forskel på ægte og falsk
Undersøgelsen, der også inkluderer cirka 1.000 børn mellem ni og 15 år, byder også på flere andre bemærkelsesværdige resultater.
For eksempel giver 44 procent af de danske børn mellem ni og 15 år udtryk for, at udbredelsen af AI-genereret indhold gør det sværere at gennemskue ægtheden af indholdet på de sociale medier.
Undersøgelsen viser også, at hver tredje dansker har svært ved at finde ud af, hvilke medier der er troværdige.
Mere end halvdelen af undersøgelsens respondenter svarede, at de dagligt brugte de sociale medier til at holde sig opdateret på nyheder.
Og det er især på de sociale medier, hvor informationsstrømmen er konstant, at solide mediekundskaber er et vigtigt værn mod misinformation.
Med undersøgelsens resultater i baglommen kan det nordiske samarbejde nu arbejde på at styrke dette værn.
“Vi står i hele Norden over for lignende udfordringer, når det gælder befolkningens mediekundskaber. De digitale platforme kender ingen landegrænser. Derfor giver det enormt god mening, at vi samarbejder på tværs af de nordiske lande for at løse problemerne sammen. Vi har brug for fælles viden, fælles løsninger og et fælles ansvar,” udtaler Miriam Michaelsen.