En massiv aktion har stået på i mere end 24 timer, hvor en mand har forskanset sig i en lejlighed. Siden tirsdag har politiet forsøgt at komme ind til manden og nu er det endelige lykkes Aktionsstyrken at trænge ind i lejligheden.
Politiet har siden tirsdag været til stede i et boligkvarter, hvor man har forsøgt at komme ind til en mand, som ikke ville komme ud og tale med politiet.
Aktionen har stået på i over 24 timer og nu kan Københavns Politi komme med flere informationer om, hvad der er forgået på adressen.
“Vi har forhandlet med ham i mere end et døgn, og nu er han lige blevet anholdt uden dramatik”.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Sådan lyder meldingen fra vicepolitiinspektør ved Københavns Politi, Lasse Michelsen, som BT har talt med onsdag aften.
Den 45-årige mand har været inde i lejligheden sammen med seks børn og det har været grund til, at politiet har været yderst varsomme i forbindelse med at trænge ind på Storegårdsvej i Husum.
Børnene er i alderen to til 16 år og har været inde i lejligheden sammen med manden i al den tid, hvor han nægtet politiet adgang og heller ikke været interesseret i at komme ud.
Politiet blev kaldt ud til en anmeldelse om ‘uro i hjemmet’ klokken 20.46 tirsdag aften. Betjentene fra Aktionsstyrken, som hører under Politiets Efterretningstjeneste har været nødt til kravle op over en altan for at komme ind i lejligheden.
Københavns Politi kan dog ikke komme nærmere ind på, hvorfor manden havde forskanset sig i lejligheden sammen med børnene.







