AiaSound: Hitproducer slutter sig til årets lineup

Arkivfoto: AiaSound 2024

Hitproduceren træder til efter Caroline Dubois’ afbud og bringer sin signaturlyd til AiaSound med et eksplosivt DJ-set på Tiøren.

Når AiaSound endnu engang indtager Tiøren i begyndelsen af august, bliver det med et nyt navn på plakaten.

Festivalen har netop offentliggjort i en pressemeddelelse, at hitproduceren Anton Westerlin slutter sig til årets lineup med et energifyldt DJ-set spækket med beats og bars.

Anton Westerlin, der har sat sit markante præg på den danske hiphopscene de seneste år, har produceret for navne som Lamin, Artigeardit, Annika, Pil og Medina.

Nu tager han skridtet ud af studiet og op på scenen, hvor han lover en oplevelse med bundløs energi og masser af musikalitet.

Tilføjelsen sker i kølvandet på Caroline Dubois’ aflysning. Og Anton Westerlin træder direkte ind i det i forvejen stærke felt af både danske og internationale stjerner.

Publikum kan blandt andet også glæde sig til navne som Wizkid, Skepta, Ferg (tidl. A$AP Ferg), Steve Angello, Craig David (TS5), Sivas, MAS, Baby J og Safri Duo – og mange flere.

AiaSound 2025 finder sted den 1. og 2. august på Tiøren i København. Festivalen lover to dage med musik, fællesskab og fest i fokus.

Tjek det fulde lineup og køb billetter på www.aiasound.dk – og gør dig klar til at danse sommeren i gang.

Skuespilleren tilbringer sommeren på scenen – ikke i sommerhuset. Efter 15 år uden ferie og 25 kilo lettere nyder han nu friheden ved at skabe sine egne veje.