Ældre mand fundet med kniv i brystet: Angrebet med sværd inden grufuld død

Offer lå med kniv i brystet i lejlighed i Nordvestkvarteret i København, da politiet nåede frem.

I en sag om et drab på en 71-årig mand i København erkender den ene af de to tiltalte mænd sig skyldig.

Det sker i Retten på Frederiksberg torsdag, hvor sagen indledes.

Forbrydelsen blev begået om eftermiddagen 18. juli 2024 i en lejlighed på Birkedommervej.

Da betjente kom frem, fandt de offeret liggende på ryggen med en kniv i brystet. I lejligheden fandt de samtidig et sværd, som også menes at have været brugt mod den 71-årige.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet var talstærkt til stede i området efter drabet – du kan se en video fra stedet øverst i artiklen.

Politiet var blevet alarmeret af en bekendt til offeret. Han var løbet hen til en Coop-forretning, hvor han lånte en telefon og fik ringet til politiet.

Under opkaldet forklarede han politiet, at den 71-årige blev holdt som gidsel af to mænd i lejligheden, og at det var lykkedes ham at flygte.

To mænd er sat under tiltale. Den ene er 36 år, og det er ham, der gennem sin forsvarer, advokat Jacob Kiil, erkender sig skyldig.

Han står ikke til fængsel. På grund af hans sygdom beder anklagemyndigheden om, at han i stedet dømmes til anbringelse i psykiatrisk afdeling.

Se også
20-årig kvinde fundet død: Helikoptere og dykkere indsat

(Artiklen fortsætter under billedet)

Redningsfaligt personale var ligeledes kaldt til gerningsstedet – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Den anden tiltalte er en høj og slank 49-årig, der sidder iført en sort rullekravetrøje ved siden af sin forsvarer, advokat Jesper Storm Thygesen.

Han nægter sig skyldig i drab. Derimod erkender han at have sparket den 71-årige i ansigtet og at have slået ham med knyttet næve, oplyser forsvareren.

Retten har afsat ti retsmøder til at behandle sagen, som i øvrigt drejer sig om en række overfald på blandt andre en buschauffør, en sygeplejerske og fængselsbetjente.

Ifølge anklageskriftet er der 16 ofre ud over den 71-årige.

I sin præsentation af sagen siger specialanklager Maria Cingari til de tre juridiske dommere og til de seks nævninger, at et centralt spørgsmål er, om den 49-årige havde forsæt til drab, da han begik volden mod manden i lejligheden.

/ritzau/

Se også
Dansk politi i dyb sorg efter voldsom dødsulykke

Korte videoer