Ældre kvinde omkommer i flammer: Politiet efterforsker brand

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En 96-årig kvinde er tirsdag omkommet i en brand i Vrå i Vendsyssel, oplyser vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.

En beboer i området anmeldte klokken 15.06 branden i Mejerigade til politiet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

(Illustrationsfoto.)
Se også
Ved busstoppestedet skete tragedien: Ægtemand kæmper for sin kones liv på asfalten

“Vi kommer frem sammen med brandvæsenet, og de kommer ind i den her røgfyldte lejlighed og finder den 96-årige beboer. Det er lejlighedens beboer, og hun bliver erklæret død,” siger vagtchefen.

Hendes nærmeste pårørende er blevet underrettet om dødsfaldet, oplyser vagtchefen.

Politiet har en idé om, hvad årsagen til branden er, men vagtchefen ønsker ikke at sige mere, mens de nærmere omstændigheder endnu undersøges.

Der er dog intet, der indikerer en forbrydelse, understreger Jesper Sørensen.

Nordjyllands Politi er sent tirsdag eftermiddag til stede på adressen og vil være det i en rum tid, mens efterforskningen pågår. Blandt andet er teknikere tilkaldt for at se nærmere på stedet.

Det er alene kvindens lejlighed, der var røgfyldt og brand- og sodskadet.

Annonce

Annonce