Ældre kvinde mister livet efter voldsom brand i ældrebolig

Fredag aften pågik en voldsom brand i et rækkehus, hvori der befandt sig en ældre kvinde. Hun er nu afgået ved døden.

‘Da de første brandmænd ankom til stedet, var der meldinger om, at en person befandt sig inde i huset.’

Sådan skrev Presse-fotos.dk fredag aften om den brand, som adskillige udrykningskøretøjer befandt sig ved. Her ankom der også en helikopter.

Nu er der dog sørgeligt nyt i sagen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses nogle af brandfolkene, der knoklede på stedet.

En ældre kvinde har nemlig mistet livet som følge af branden i ældrebolig i Solbjerg.

Det oplyser Morten Hansen, der er vagtchef ved Østjyllands Politi, til dinavis.dk.

Branden blev opdaget ved 21-tiden på Bøgevangen.

Den tilskadekomne kvinde blev reddet ud af boligen og indlagt på hospitalet, men lørdag afgik hun ved døden.

Politiets vagtchef oplyser til Ritzau, at kvinden var 98 år.

Årsagen til ildens opståen i rækkehuset er ikke blevet klarlagt endnu, men teknikere er tilkaldt for at stå for undersøgelsen.

Også et nabohus blev berørt.

Søndag formiddag er både brandvæsen, politi og redning rykket ud til en brand i et hus. På stedet har man fundet en død person.