Ægtepar lå og sov, da stuen stod i flammer

Omkring klokken 08.00 mandag morgen slog en forbipasserende alarm, da vedkommende bemærkede noget unormalt ved en villa. Den hurtige reaktion kan potentielt have reddet liv, da et ægtepar lå og sov på første sal, mens stuen stod i flammer.

Mandag morgen havde en forbipasserende borger bemærket noget unormalt ved en villa.

Derfor slog den forbipasserende alarm til vagtcentralen.

Det skulle vise sig potentielt at redde liv.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flere udrykningskøretøjer rykkede ud til hændelsen – se flere billeder nederst i artiklen

Der var nemlig opstået en brand i villaens stue, mens beboerne lå og sov på førstesalen.

‘Da vi ankommer står anmelderen sammen med politiet, og døren er låst, så den får vi sparket ind, og så kan vi se, at der er en del røg,’ fortæller indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab Thomas Boelt til TV2 Nord.

Brandvæsenet sendte to røgdykkerhold ind, som fandt de sovende beboere på førstesalen. Beboerne blev af røgdykkerne ledt ud af en bagvej sammen med to hunde, så de ikke blev udsat for røg, fortæller indsatslederen til mediet.

Se også
Voldsomt flammehav: Politiet advarer om kraftig røgfane

På adressen blev beboerne tilset, og de var ikke kommet alvorligt til skade under branden.

Ifølge brandvæsenet var det en juledekoration, der var brændt ned i villaen i Brønderslev, hvorefter flammerne havde fået fat i dugen og brodet.

Indsatslederen fortæller til mediet, at parret i villaen ikke havde røgalarmer, og derfor havde de ikke opdaget, at en brand var opstået i deres stue.

I den forbindelse kommer brandvæsenet med en opfordring.

‘Man skal hygge sig i julen, men husk at hold øje med de ting, man sætter i gang, og husk røgalarmerne,’ lyder det ifølge TV2 Nord.

Korte videoer