Advarsel om voldsomme billeder: Uhyggeligt frontalsammenstød på landevej

Tirsdag aften er der sket et særdeles voldsomt færdselsuheld, da to biler er hamret frontalt ind i hinanden. Billeder fra stedet vidner om meget store skader

To biler holder fuldstændig knuste omkring ulykkesstedet – omkring dem er et hav af udrykningskøretøjer til stede, og en helikopter er netop landet.

(Artiklen fortsætter udner billedet)

Bilerne har fået massive skader efter sammenstødet – se flere billeder nederst

Tirsdag aften ser situationen aldeles alvorlig ud på Næstved Landevej i sydsjællandske Fuglebjerg, hvor der er sket et frontalsammenstød mellem to personsbiler.

“Jeg kan bekræfte, at der har været et uheld på stedet, og at en helikopter lige er landet. Vejen er helt spærret, og redning kommer til at være på stedet nogle timer endnu,” fortæller vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

Politiet har endnu ikke lyst til at kommentere på skaderne på personer, der har været til stede i de forulykkede køretøjer.

Presse-fotos.dk har gentagne gange forsøgt at få en uddybende kommentar fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, men politikredsen har endnu ikke besvaret henvendelserne.

Af hensyn til sagens alvorlige kvarter har Presse-fotos.dk valgt ikke at bringe flere billeder fra ulykken.

Presse-fotos.dk følger sagen og opdaterer, når der er nyt …

En 33-årig mand voldtog ifølge politiet en 13-årig pige gentagende gange over flere dage – det sluttede med, at pigens far kom og afbrød en voldtægt