Advarsel mod voldsomt billede: Familiefar skudt i hovedet

Videoen er sammen med alle billederne i artiklen fra minutterne og timerne efter skyderiet
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Presse-fotos.dk advarer i artiklen mod et voldsomt billede: En familiefar til flere mindreårige blev skudt flere gange herunder en gang i hovedet. Nu tager sagen en ny drejning

Kort efter den alvorlige hændelse, der har kostet liv, fortalte Presse-fotos.dk, at ‘der var ved at blive afspærret et stort område omkring gerningsstedet.’

“Der er rigtig mange mennesker hernede, som har været til fredagsbøn eller skal til bøn. Afsindig meget politi, der er afspærret rigtig meget,” sagde Presse-fotos.dks udsendte.

“Jeg kan se 13 betjente – nogle med automatvåben. Skyderiet er vist sket foran en moske ved en kebabbar.”

Efterfølgende oplyste flere kilder uafhængigt af hinanden til Presse-fotos.dk, at det var en familiefar, der var blevet ramt af skud i hovedet.

Det har en video, som redaktionen har modtaget samtidig bekræftet, mens også det fremgår af offerets sociale medier, at han var familiefar.

Presse-fotos.dk vælger af hensyn til offerets familie ikke at bringe hans identitet og fjerne det slørede billede fra artiklen.

Onsdag er der nye oplysninger i sagen, da der er blevet rejst tiltale mod den mand, som politiet formoder har afgivet skud.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Politiet var talstærkt til stede omkring moskeen efter skyderiet – se flere billeder nederst
Se også
‘Min kæreste er gravid – jeg skal begynde på arbejde i morgen’
Se også
Vild detalje: Hullet i din dåse er faktisk til et formål ingen kender
Se også
Officielt: Her er Brøndbys nye træner

Det var efter en fredagsbøn i Ishøj Mevlana Moské på Industriskellet i Ishøj den 3. oktober 2025, at den 49-årige familiefar blev ramt af i alt fire skud i en kebabrestaurant i nærheden af moskéen.

Det medførte skader, der kostede manden livet nogle dage efter, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Anklagemyndigheden mener, at det var en 40-årig udenlandsk mand, der affyrede skuddene og dermed dræbte den 49-årige. Det fremgår af et anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Inden skyderiet skal den 40-årige have slået manden i ansigtet med knyttet hånd.

Ifølge anklageskriftet affyrede den 40-årige i alt syv skud inde i restauranten Ms Kebab på Industriskellet i Ishøj om eftermiddagen 3. oktober sidste år.

Fire af skuddene ramte den 49-årige i hovedet, ryggen og lysken.

Anklager ved anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi Caroline Sophia Tarrow har tidligere oplyst, at offeret og den tiltalte kendte hinanden, og at der havde været en konflikt mellem dem i mange år.

Inden hændelsen havde de mødt hinanden til fredagsbøn, sagde anklageren.

Ni andre personer var ifølge tiltalen til stede i restauranten, da skuddene faldt. Den 40-årige er tiltalt for at have sat deres liv i fare ved at skyde, mens de var til stede.

Ud over drab, fareforvoldelse, vold og besiddelse af en skarpladt 9 millimeter Glock-pistol er manden også tiltalt for trusler.

For efter skyderiet skal han have råbt til en person, der stod på fortovet foran kebabrestauranten, at vedkommende ville blive den næste, og at han ville slå vedkommende ihjel.

En anden person, der også befandt sig på fortovet foran Ms Kebab, blev også offer for mandens trusler, da han ifølge anklageskriftet sagde til ham, at han ville blive den næste.

Michael Juul Eriksen, der er forsvarsadvokat for den 40-årige, oplyser, at hans klient nægter sig skyldig.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at den 40-årige bliver udvist af Danmark med et indrejseforbud, der gælder for altid.

Sagen skal føres som en nævningesag i Retten i Glostrup.

En sag rejses som en nævningesag, når anklagemyndigheden går efter mindst seks års fængsel. I byretten består et såkaldt nævningeting af seks nævninger og tre juridiske dommere.

Annonce
Annonce
Annonce