Advarer ALLE badeglade danskere: ‘Lyserød enhjørning’

Politiet advarer onsdag eftermiddag alle badeglade danskere. Den store advarsel skyldes blandt andet en lyserød enhjørning, lyder det

En lyserød enhjørning af den oppustelige slags var onsdag eftermiddag skyld i, at det store redningsmaskineri blev iværksat i havet ud for en populær badestrand.

(Artiklen fortsætter under billedet)

En redningshelikopter – Illustrationsfoto

En badegæst så det oppustelige dyr drive til havs i fralandsvinden, og det var i første omgang uklart, hvorvidt der havde været en person på badedyret eller ej.

Hændelsen skete ved Sønderstrand på Rømø.

– Anmelderen fortæller, at der 300-400 meter ude er en lyserød enhjørning, fortæller Erik Lindholdt fra Syd og Sønderjyllands Politi.

Da det i første omgang var uklart, hvorvidt der var tale om en drukneulykke, blev der tilkaldt en ambulance, og der blev også iværksat en søredning med assistance fra Forsvaret.

Hos Forsvarets Operationscenter fortæller den vagthavende, at søredningshelikopteren fra Flyvestation Skrydstrup blev sendt til stedet, og den bjærgede både en badering og en oppustelige enhjørning.

Anmeldelsen løb ind kort før klokken 15 onsdag.

Det stod imidlertid forholdsvis hurtigt klart, at der næppe var nogen personer i fare. Ingen var nemlig meldt savnede. Men på den anden side kunne man heller ikke udelukket, at der havde været en person på enhjørningen.

– Vi vil godt opfordre folk til, at når deres badedyr driver til havs, at de så underretter livredderne på stedet, eller at de ringer direkte ind til os, siger Erik Lindholdt fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

– På den måde kan vi undgå at sætte det helt store i værk, lyder det fra vagtchefen.

Vagtchefen oplyser onsdag klokken 16.30, at man har været i kontakt med enhjørningens ejer og dermed har fået vished for, at der ikke er nogen personer i fare.