Adskillige udrykningskøretøjer ankommer til lejlighedskompleks: “Enormt røgfyldt”

Søndag aften er både brandvæsen, redningsmandskab og politi ankommet til et lejlighedskompleks i det jyske.

Blå blink lyser søndag aften mørket op ved et lejlighedskompleks.

En lejlighed står lige nu i brand, hvilket har sendt både brandvæsen, redningsmandskab og politiet mod adressen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Brandfolkene har blandt andet rullet blandslangerne ud i bekæmpelsen af branden.

Til JydskeVestkysten fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, at lejligheden i Skoleparken i Esbjerg var ‘enormt røgfyldt’, da brandfolkene ankom.

Inde i lejligheden var der personer til stede, da branden startede – de er dog blevet reddet ud og er ikke kommet noget til.

Der er for nuværende ingen meldinger om, hvordan branden skulle være startet.

Sent søndag eftermiddag er redningsmandskabet ankommet til en melding om fastklemte efter et solouheld. En person er kommet alvorligt til skade.