Adskillige personer fundet døde i laviner

Fem skiløbere mistede lørdag livet, da to laviner gik i samme område. Bjergredningstjenesten advarer på ny mod den alvorlige situation.

Fem mennesker er lørdag omkommet i forbindelse med to separate laviner. Ulykkerne skete med få timers mellemrum og har haft dødelig udgang for alle de involverede skiløbere.

Ifølge den østrigske bjergredningstjeneste befandt alle de omkomne sig i åbent alpint terræn, da lavinerne gik. Redningsmandskab rykkede ud til begge hændelser, men flere liv stod ikke til at redde.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto

Det skriver QRF.

Den første alarm indløb kl. 12.30, hvor en mand slog alarm, efter at hans kone var blevet begravet af en lavine. Kvinden blev hurtigt lokaliseret, men trods genoplivningsforsøg døde hun på stedet.

Senere på eftermiddagen, kl. 14, blev bjergredningstjenesten igen alarmeret, da en lavine havde ramt en gruppe på syv turister.

Da redningspersonalet nåede frem, var fire personer allerede afgået ved døden. Én person blev alvorligt kvæstet, én slap lettere kvæstet, mens den sidste undgik fysiske skader.

Ulykkerne skete i Pongau-området i Østrig, nær Schmugglerscharte ved Bad Hofgastein samt ved Finsterkopf i Großarltal.

Se også
USA med enorm eskalering mod Danmark: ‘Det er nærmest en krigserklæring’

“På trods af klare og gentagne advarsler var der igen lørdag flere laviner – desværre med dødelig udgang”, siger distriktsleder for bjergredningstjenesten i Pongau, Gerhard Kremser til mediet.

“Vores medfølelse går til de pårørende. Denne tragedie viser på smertefuld vis, hvor alvorlig den aktuelle lavinesituation er”.

De omkomne er endnu ikke identificeret, oplyser vicechef for bjergredningstjenesten i Pongau, Josef Hettegger.

Korte videoer