‘Adgang forbudt’: Butikslokale afspærret af politiet

Tidligt tirsdag morgen har både politi og brandvæsen været til stede i og omkring en butik, efter en melding indløb fra stedet.

Klokken 05.44 tirsdag morgen indløb der en melding ved brandvæsnet om en brand i en butik på en hovedgade.

Billeder fra stedet, der er taget senere på morgenen vidner om, at både skadeservice og politiet også har været på stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foran butikken ligger der ting, der indikerer, at det har brændt på stedet – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

‘Adgang forbudt,’ står der på indgangen til butikken, der ligger i Taastrup Hovedgade i Taastrup.

Her ses der desuden sodskader på facaden, og et klistermærke fra Polygon fastslår, at der er blevet udført følgeskadebekæmpelse.

Det er endnu uvist konkret, hvad der har udspillet sig på stedet, ligesom det ikke vides, hvorfor politiet har forseglet butikken.

Presse-fotos.dk følger dog sagen og opdaterer, hvis ny information kommer frem.

Tidligt tirsdag er et alvorligt færdselsuheld sket på E45 nær Skanderborg, hvor meldingen lød på en fastklemt person efter et uheld.