Flere udrykningskøretøjer er netop hastet ud til et alarmopkald fra et villakvarter i Aarhus. Presse-fotos.dk er også på stedet
Onsdag aften ved 21-tiden er Østjyllands Politi sammen med Østjyllands Brandvæsen til stede i et villakvarter på Bavnegårdsvej i Aarhus-bydelen Hasselager.
Her er beredskabet rykket ud i mindst fire udrykningskøretøjer i forbindelse med meldinger om brand.
Ifølge den indledende anmeldelse foregår branden på en villagrund.
(Artiklen forstsætter under billedet)

Presse-fotos.dks udsendte befinder sig også på adressen.
Han oplyser, at beredskabet tilsyneladende har fået branden relativt hurtigt under kontrol.
“Der er tale om en ret stor brand i en elektrisk kabinscooter, som stod i garagen,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
Der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.
Det bliver efterfølgende en opgave for Østjyllands Politi at klarlægge de nærmere omstændigheder til branden.





