Se billeder i bunden fra udrykningen i Aarhus
Fredag aften omkring klokken 21.00 er Østjyllands Politi sammen med Østjyllands Brandvæsen til stede på Bjergfyrvej i Aarhus-bydelen Egå.
Her er beredskabet rykket ud i flere udrykningskøretøjer efter meldinger om brand.
Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om bygningsbrand i et hus.
Presse-fotos.dks udsendte er også på stedet.
“Ved min akomst kan jeg se tydelige flammer,” siger han og tilføjer:
“Politiet og brandvæsenet har afspærret et større område, så det er ikke muligt at komme tæt på. Politiet udtaler til mig, at røgen er giftig.”
“Brandvæsnet er massivt til stede og kæmper med branden, da det også blæser en del. Der er rigtig meget røg i og omkring området,” lyder det videre fra vores udsendte.
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med de nærmere omstændigheder, men der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.



