Som led i kandidatreformen præsenterer Aalborg Universitet en omfattende plan, der inkluderer nye uddannelsestyper, lukninger og erhvervskandidatuddannelser.
Aalborg Universitet (AAU) har offentliggjort sin institutionsplan for implementeringen af kandidatreformen, der træder i kraft i 2028. Planen indebærer betydelige ændringer i universitetets uddannelsesstruktur, herunder introduktion af nye uddannelsestyper og lukning af eksisterende programmer.
Det oplyser AAU i en pressemeddelelse.
Planen omfatter:
- Oprettelse af otte etårige kandidatuddannelser (75 ECTS-point), hvoraf tre er nye, og fem er omlægninger af eksisterende uddannelser.
- Lukning af 14 kandidatuddannelser i perioden 2028-2031 samt to bacheloruddannelser i 2026.
- Introduktion af 40 erhvervskandidatuddannelser, primært inden for ingeniørområdet, hvor studerende kombinerer et års fuldtidsstudier med to års deltidsstudier og deltidsarbejde.
- Kandidatreformen, vedtaget af Folketinget i juni 2023, har til formål at skabe mere fleksible og erhvervsrettede kandidatuddannelser. Reformen introducerer blandt andet etårige kandidatuddannelser og erhvervskandidatuddannelser, hvor studerende kombinerer deltidsstudier med deltidsarbejde. Ifølge en rapport fra Uddannelses- og Forskningsministeriet skal disse ændringer bidrage til at imødekomme arbejdsmarkedets behov og styrke sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse
Prorektor Anne Marie Kanstrup udtaler: ”Jeg glæder mig over, at vi er kommet frem til et gennemarbejdet udkast til en institutionsplan, som både lever op til de politiske krav, er koordineret med de øvrige universiteter og som beror på gode input fra de faglige miljøer på Aalborg Universitet.”
Hun tilføjer: ”Alle parter har virkelig arbejdet professionelt med den enorme opgave, det har været at vurdere, hvad der kan omlægges, hvordan uddannelserne kan transformeres og hvilke helt nye uddannelser, der er relevante for arbejdsmarkedet, og hvordan det skal implementeres.”
Med kandidatreformen skal landets universiteter samlet i 2028 omlægge 10 procent af uddannelserne til etårige 75 ECTS-uddannelser og 10 procent til erhvervskandidatuddannelser. AAU’s plan lever op til det politiske krav om, at universitetet i 2028 højst må optage 2.560 studerende på en kandidatuddannelse med de klassiske 120 ECTS-point.
”Afvigelserne mellem hovedområderne bunder primært i lukninger af uddannelser på humaniora og samfundsfag som følge af den forrige reform; udflytningsreformen. Derudover har vi fået ekstra pladser til medicinuddannelsen og valgt at fastholde vores udvikling af et STEM-campus i København inden for it og bæredygtighed. De uddannelser, vi har valgt at lukke, har enten høj ledighed eller er for små til at være robuste,” siger prorektor.
Hvad er kandidatreformen?
Kandidatreformen blev vedtaget af et flertal i Folketinget i juni 2023 og har som mål at fremtidssikre det danske uddannelsessystem. Reformen skal skabe mere fleksible og målrettede kandidatuddannelser, reducere presset på statens SU-budget og styrke erhvervsrelevansen af de videregående uddannelser.
Et centralt element er at omlægge 10 procent af alle kandidatuddannelser til enten etårige forløb eller til såkaldte erhvervskandidater. De etårige uddannelser skal især være relevante for de studerende, der ønsker en kortere, mere specialiseret akademisk overbygning. Erhvervskandidaterne kombinerer studie og deltidsarbejde og skal bidrage til en hurtigere overgang til arbejdsmarkedet.
Reformen har dog mødt kritik fra blandt andre Danske Universiteter og fagforeningen DM, som frygter, at især forskningsbaserede og bredt funderede uddannelser som humaniora og samfundsfag vil blive udvandet eller forsvinde helt. Ifølge DM’s analyse risikerer reformen at skabe en skævvridning, hvor universiteterne tvinges til at tilpasse sig arbejdsmarkedets kortsigtede behov frem for de studerendes eller samfundets langsigtede interesser.
Stor ændring med kørekort i Danmark: Træder i kraft fra 1. juli