Det bliver sværere for regeringen at nå det aftalte mål for mindsket udledning end antaget, viser notat.
På grund af en regnefejl må landbruget udlede 2300 ton mere kvælstof end tidligere antaget. Det viser et internt notat fra Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd ifølge TV 2.
Regnefejlen har været omtalt før, men det er nyt, at der er sat tal på konsekvensen af fejlen. Det er sket, efter at Folketinget har indført en model, som fra årsskiftet betyder, at landbruget skal reguleres i højere grad.
– Jeg kommer til at gå optimistisk til opgaven. Vi har en opgave, der skal løses, men det er en meget stor og svær opgave, og der er steder, hvor kvælstofudledningen er så massiv, at vi stadig er langt fra målet, siger minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S).
Aarhus Universitet opdagede i oktober en fejl i deres beregninger bag den nye model, der nu er rettet.
Modellen betyder, at der skal udledes mindre kvælstof til danske vandområder. Det skal sikre, at landbruget når regeringens samlede mål om mindre udledning inden 2030.
Men grundet regnefejlen har regnestykket ændret sig. Det er en ændring svarende til mere end fem procent af Danmarks samlede udledning af kvælstof i 2025.
Regeringen har hidtil regnet med, at den kom til at mangle 4900 ton kvælstof i reduktioner ud over den nye regulering af landbruget.
Men af det interne notat fremgår det, at det tal nu pludseligt har ændret sig betydeligt til 7200 ton.
Regeringen står derfor over for en langt større opgave, hvis det aftalte mål skal nås.
Modellen blev indført, efter at Folketinget i september stemte for den nye gødskningslov, hvilket vakte stor opstandelse.
Landbruget viste stor utilfredshed med den nye regulering med traktordemonstrationer foran Christiansborg, mens fem folketingsmedlemmer i det gamle landbrugsparti Venstre gik imod partilinjen og stemte nej.
Det førte til, at tidligere minister Søren Gade forlod Folketinget, og Preben Bang Henriksen blev smidt ud af partiet, mens Venstre dykkede i meningsmålinger.
Professor i havmiljø ved Aarhus Universitet Stiig Markager forudser, at færre områder bliver lagt brak i 2027, fordi landbruget så må udlede mere kvælstof end forventet.
Stiig Markager uddyber, at ændringen i tallene “rammer landbruget som en boomerang”.
– Det her betyder blot, at der i stedet skal reguleres yderligere frem mod 2030, hvis man skal leve op til de krav, der allerede er aftalt i den grønne trepart. Og jeg kan godt blive i tvivl, om man nu kan nå målene alle steder, siger han til TV 2.
Direktør i Landbrug & Fødevarer Anders Panum vil fastholde ambitionerne i den grønne trepart for mindre udledning og omlægning.
– Vi synes, vi skal fastholde ambitionerne for den grønne trepart. Vi skal nå målene ved at lægge markerne om, og det er i gang med lodsejere, naturfredere og kommunerne.
– Men der skal være nok ressourcer fra starten til at kunne gennemføre. Kommunerne fortæller, at landmændene gerne vil, men staten mangler at stille de ressourcer til rådighed, så der kan omlægges de mange 100.000 hektar, siger han i en skriftlig kommentar.
Alternativet mener, at regeringen må finde en anden måde at regulere på, så der kommer mindre udledning til fordel for flere fisk i fjordene og bedre havmiljø, som har det historisk dårligt.
– Hvis vi skal have fisk, er vi nødt til at regulere det på en anden måde.
Ministeren skal finde en måde, så vi kan reducere de ton på en anden måde. Vi må fortsætte med at omlægge landbrugsjord – bare regulere endnu mere, siger han til Ritzau.
RITZAU