Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, er langt fra tilfreds med regeringens nye skatteaftale.
Han mener, at almindelige lønmodtagere er blevet overset, mens de højeste indkomster og virksomhederne får skattelettelser. Men midt i kritikken øjner han også en politisk udvikling, der kan få betydning for blå blok.
Der er langt fra begejstring til benhård politisk kritik, når Alex Vanopslagh gør status over regeringens nye skatteaftale.
Liberal Alliances formand mener, at regeringen har valgt at prioritere de forkerte danskere, når skatten på arbejde skal sænkes.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Han retter især kritikken mod, at regeringen ifølge ham har været villig til at give skattelettelser til danskere med de højeste indkomster og til virksomheder, mens ønsket om lavere skat for almindelige lønmodtagere ikke er blevet imødekommet.
Det skriver han i et opslag på X, hvor han samtidig retter en bredere kritik mod regeringens politiske prioriteringer.
Vanopslagh krævede skattelettelser til almindelige danskere
Ifølge Alex Vanopslagh blev han allerede overrasket, da regeringen præsenterede sit regeringsgrundlag.
Her fremgik det ifølge LA-formanden, at regeringens skattepolitik ville give lavere skat til danskere med en månedlig indkomst på mere end 58.000 kroner, mens danskere med mere almindelige lønninger ville opleve højere skat.
Det mener han er en urimelig prioritering.
Vanopslagh understreger, at han støtter både en afskaffelse af toptopskatten og en lavere selskabsskat. Men han mener ikke, at skattelettelserne bør begrænses til bestemte indkomstgrupper.
Derfor gik Liberal Alliance sammen med andre borgerlige partier til skatteforhandlingerne med et krav om et større beskæftigelsesfradrag.
Det skulle ifølge Vanopslagh sikre mærkbare og varige skattelettelser til almindelige danskere i arbejde.
Men kravet blev ifølge ham afvist af regeringen.
Regeringen valgte aftale med Dansk Folkeparti
I stedet endte regeringen med at indgå en aftale med Dansk Folkeparti.
Aftalen indeholder blandt andet en midlertidig nedsættelse af benzin- og dieselafgifterne fra 2027, mens der også indgår ændringer i selskabsskatten og de højeste indkomstskatter. Afgiftslettelsen skal gælde i ét år.
Det valg undrer ikke nødvendigvis Vanopslagh.
Han mener dog, at regeringen dermed har valgt en billigere og mere kortsigtet løsning frem for de varige skattelettelser, som Liberal Alliance og andre borgerlige partier havde krævet.
I opslaget retter han også en stikpille mod de røde partier, som han mener burde have haft en særlig interesse i at sikre lavere skat for almindelige lønmodtagere.
Øjner nyt samarbejde mellem Løkke og Messerschmidt
Men Vanopslaghs opslag handler ikke kun om utilfredshed med regeringens skattepolitik.
Midt i kritikken retter han også blikket mod fremtiden for blå blok.
For ifølge LA-formanden er der sket en bemærkelsesværdig udvikling mellem to centrale borgerlige partiledere: Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti og Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne.
Vanopslagh peger på, at blå blok for et halvt år siden ikke kunne danne regering, fordi de to politikere ifølge ham ikke kunne samarbejde.
Nu har Messerschmidt imidlertid været med til at sikre, at Løkke får nogle af sine vigtigste politiske mærkesager gennem skatteaftalen.
Det får Vanopslagh til at se nye muligheder for et borgerligt samarbejde.
Han skriver, at udviklingen lover godt for fremtiden og muligheden for at samle blå blok om en regering.
Skatteaftalen kan få betydning langt ud over skatten
Dermed bliver den nye aftale ikke alene et spørgsmål om afgifter, fradrag og selskabsskat.
For Vanopslagh er den også et tegn på, at de politiske relationer mellem partierne kan være under forandring.
Mens han kritiserer regeringen for at have afvist de borgerlige krav om varige skattelettelser i bunden, ser han samtidig en åbning i samarbejdet mellem partier, der tidligere har haft svært ved at finde fælles fodslag.
Om det kan føre til et tættere samarbejde i blå blok, er endnu uvist.
Men LA-formanden bruger i hvert fald skatteaftalen som anledning til at sende et signal om, at mulighederne for et nyt borgerligt regeringssamarbejde kan se anderledes ud nu end for et halvt år siden.
