Kommunernes udgifter til botilbud er steget markant, og særligt de private tilbud har trukket regningen i vejret.
Nu er en ny politisk aftale landet, som skal give kommunerne bedre kontrol med pengene – og gøre det sværere for såkaldte velfærdskriminelle at tjene hurtige penge.
Det koster kommunerne stadig flere penge at drive socialområdet.
Og særligt ét område har udviklet sig til en økonomisk hovedpine for kommunerne: Botilbuddene.
Det skriver Kommunernes Landsforening.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Her er udgifterne vokset år efter år, og især de private botilbud har været med til at sende regningen i vejret.
Nu skal der imidlertid ske noget.
Regeringen har sammen med Venstre, Konservative og Enhedslisten indgået en politisk aftale om en ny takstmodel på botilbudsområdet.
Aftalen bliver mødt med stor tilfredshed hos Kommunernes Landsforening (KL), der længe har efterspurgt en reform, som kan give kommunerne bedre kontrol med økonomien.
Milliardregning er vokset med 26 procent
Tallene viser tydeligt, hvorfor kommunerne ønsker en ny model.
I 2018 lød de samlede udgifter til botilbud på 21,8 milliarder kroner. I 2025 var beløbet vokset til 27,4 milliarder kroner.
Det svarer til en stigning på hele 26 procent.
Men udviklingen er endnu mere markant, når man alene ser på de private botilbud.
Her er udgifterne nemlig steget fra 4,6 milliarder kroner i 2018 til 8,4 milliarder kroner i 2025.
Det er en stigning på hele 84 procent.
Den voldsomme udvikling har ifølge KL gjort det vanskeligt for kommunerne at holde styr på økonomien på socialområdet.
KL-formand Peter Rahbæk Juel glæder sig derfor over, at der nu er indgået en aftale.
Han peger på, at kommunerne i dag har svært ved at vide, om de stigende udgifter rent faktisk går til den nødvendige hjælp til borgerne.
Vil gøre det sværere at tjene penge på socialområdet
Med den nye takstmodel skal der skabes et mere gennemskueligt system.
Grundprincippet er enkelt: Hvis et offentligt og et privat botilbud leverer den samme indsats, skal de også have den samme betaling.
Det skal ifølge KL gøre det lettere for kommunerne at gennemskue, hvad de betaler for, og samtidig skabe mere lige vilkår mellem offentlige og private tilbud.
Men aftalen handler ikke kun om kommunernes økonomi.
Den skal også være med til at gøre op med snyd og kriminalitet på socialområdet.
KL’s formand for Socialudvalget, Lasse Frimand Jensen, fremhæver, at der har været eksempler på kriminelle, som har tjent hurtige penge gennem snyd på området.
Med den nye model håber KL, at det bliver mindre attraktivt for de såkaldte velfærdskriminelle at operere på botilbudsområdet.
Vil bruge færre kræfter på priser – og flere på borgerne
KL forventer samtidig, at den nye model kan forbedre samarbejdet mellem kommunerne og de private botilbud.
Når prisen på en indsats er fastlagt på forhånd, skal kommunerne og tilbuddene bruge mindre tid på at forhandle økonomi.
I stedet skal kræfterne kunne bruges på det, der ifølge KL bør være det vigtigste: At sikre, at borgerne får den rette hjælp, og at hjælpen bliver leveret bedst muligt.
Aftalen bliver dermed et vigtigt skridt i forsøget på at få styr på et socialområde, hvor milliarderne er vokset markant gennem de seneste år.
