Københavnernes kultur- og fritidsvaner er blevet kortlagt ved hjælp af Kulturbarometeret 2026. Ifølge kommunen bruger Københavns borgere den kommunale kultur mere og mere, mens også tilfredsheden stiger. Der er dog en gruppe, der står udenfor udviklingen.
Københavnere dyrker mange forskellige hobbyer.
Om det er svømning, en gåtur, læsning af bøger, foredrag og koncerter eller en helt sjette ting er underordnet.
Uanset hvad er det nemlig en del af det kulturelle økosystem, der slanger sig igennem byens kommunale museer, kulturhuse, idrætsfaciliteter og deslige.
På trods af, at mange københavnere bruger kulturlivet aktivt, er det stadig særligt børnefamilier, der gør mest for at være en del af de kommunale kultur- og fritidstilbud.
Det står klart efter en ny stor undersøgelse, der er foretaget af Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningens kultur- og fritidstilbud, er kommet ud.
Undersøgelsen bliver også kaldt Kultur- og Fritidsbarometeret 2026, skriver Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Barometeret ser nærmere på, hvordan københavnerne bruger og oplever de kommunale kulturtilbud.
Af pressemeddelelsen fremgår det, at man specifikt har kigget på kirkegårde, bemandede legepladser, udendørs svømme- og badeområder, svømmehaller, idrætsfaciliteter, kulturhuse, biblioteker og museer, i den nye undersøgelse.
På intet mindre end seks ud af otte områder, bruger børnefamilierne disse tilbud mere end de resterende borgere i København.
“I takt med at byen vokser og flere børnefamilier bliver i København, er det vigtigt at kulturtilbuddene taler til børnene såvel som til deres mødre og fædre. Det er jo en kæmpe succeshistorie, at vi faktisk er lykkedes med at målrette vores kulturtilbud til børnefamilierne, som vi har gjort med bibliotekerne og nu kan se effekten af. Det viser et kæmpe potentiale for, hvordan vi fremover skal arbejde med København som kulturby,” siger Christopher Røhl (RV), kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester.
Det er helt konkret bibliotekerne, børnefamilierne er gladest for, viser undersøgelsen.
Ifølge forvaltningen er københavnerne generelt blevet mere tilfredse på alle de områder, der kan sammenlignes med den seneste undersøgelse fra 2023.
Det er ikke blot tilfredsheden med hovedstadens museer, svømmehaller og biblioteker, der er steget, men også kendskabet og brugen af dem har haft samme vækst.
(Artiklen fortsætter under informationsboksen.
Undersøgelsens resultater kort
- Der er særligt fire barrierer for, om en borger bruger et kultur- og fritidstilbud. I prioriteret rækkefølge er det: kendskab, pris (på de områder, hvor det er relevant), have nogen at følges med og kapacitet.
- Københavnerne bruger som udgangspunkt kulturen i deres lokalområder (svømmehaller, bemandede legepladser og biblioteker fx).
- Niche- og vækstlagskulturhusene bryder udviklingen og trækker brugere fra hele København.
- 70% af byens borgere har brugt et af kommunens udendørs svømme- eller badetilbud i løbet af det seneste år. Mere end hver tredje har også brugt dem udenfor sommersæsonen (okt – april).
- Tilfredsheden med kommunens idrætsfaciliteter er steget siden seneste undersøgelse (2023).
- Både kendskab, brug og tilfredshed med bibliotekerne er steget siden seneste undersøgelse. Brugerne er særligt tilfredse med de fysiske rammer, personalet og bogudvalget.
Denne gruppe halter efter
Der er dog et men.
På trods af, at hele 96 procent af alle københavnere i løbet af et år kommer i kontakt med kultur- og fritidslivet, halter det på et område.
Barometeret viser nemlig, at byens tilflyttere og internationale beboere kender tilbuddene dårligere end de resterende borgere.
Og det er alligevel en ikke væsentlig del af københavnerne, der har et udenlandsk pas. Hver femte københavner kommer nemlig i dag fra et andet land end Danmark.
”De internationale borgere er en essentiel del af hovedstadens DNA. Hver femte københavner kommer fra et andet land. Når vi gerne vil have flere internationale københavnere til at blive i byen – og ikke bare et par år – er fritidsaktiviteter og kulturliv afgørende for, at man får en dybere tilknytning og en følelse af at høre hjemme her. Med Kulturbarometeret i hånden, har vi en meget bedre forståelse af, hvor vi kan blive bedre til at byde de nye københavnere velkommen” siger Christopher Røhl (RV), kultur-, fritids- og borgerserviceborgmester.
Barometeret påviser, at manglende kendskab er den største tværgående barriere, der hindrer flere i at få glæde af kulturhuse, idrætsfaciliteter og mange andre kulturtilbud.
Når endelig de internationale borgere finder frem til tilbuddene, benytter de dem lige så meget som resten af borgerne, skriver forvaltningen.
Interesserer du dig for politik? Meld dig ind vi debatgruppen på Facebook: https://www.facebook.com/groups/1221596540153888.
