Dramaet og bruddet mellem DJ’en Morten Brangstrup Olsen alias Faustix og kendissen Irina Draga, der tidligere bar samme efternavn som sin eksmand, var til offentligt skue. Nu melder førstnævnte ud om hele situationen.
‘I virkeligheden skulle jeg slet ikke skrive dette, for jeg har på ingen måde lyst til offentligt at tale om mit privatliv og skilsmisse. Det gavner ingen. Hverken mig selv, Irina eller vores to børn.’
Sådan indleder den kendte DJ og producer Morten Brangstrup Olsen et opslag på sin Instagram-profil. Opslaget består af en række tekstbilleder.
Udmeldingen sker i kølvandet på, at Faustix’ – der er DJ’ens kunsternavn – nu ekskone Irina Draga i oktober sidste år selv satte ord på de rygter, der længe havde floreret på sociale medier.
Samtidig bekræftede hun, at hun var gået fra Faustix som følge af utroskab.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Første officielle udmelding fra Faustix kom i april.
‘Det er frustrerende og direkte skadeligt for alle involverede – ikke mindst for vores børn,’ skrev han dengang om historierne, der blev delt om ham i pressen og på sociale medier.
I Instagram-opslaget, der er postet søndag, skriver han, at hans person og det ægteskab, han tidligere var en del af, bliver brugt som underholdning.
Ifølge DJ’en sker det i flere podcasts, interviews, presseomtaler, posts på sociale medier, i en dokumentar og snart også en bog.
‘Jeg har bestemt begået fejl i mit liv, som jeg ikke er stolt af og som jeg derfor dagligt arbejder med, så de ikke gentager sig. Men det er virkelig svært at holde mund, når ens liv bliver reduceret til klik og underholdning. Når livet bliver gjort sort/hvidt uden alle de nuancer, som det også indeholder, skriver han og forstætter:
‘Alligevel vil jeg holde fast i, at mit privatliv netop er privat. Og bruge al min energi på at bygge et positivt liv for mig selv og mine nærmeste.’
Faustix afslutter opslaget med en forhåbning om forståelse for ham – hvis ikke for hans skyld, så for hans og Irina Dragas børn.
TV 2 lavede tidligere på året en dokumentar, der gik helt tæt på Irinas liv efter bruddet med DJ’en. Hun har ligeledes en bog på vej, der bærer titlen ‘Stærkere end stilheden’.
Bogen udkommer i næste uge.
Vidste du, at Presse-fotos.dk findes om app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.