Svensk poprockikon kommer til Danmark

Mens han aldrig rigtig er blevet et velkendt navn herhjemme, har han gennem mange år været en af Sveriges største stjerner.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Hans navn siger måske ikke de fleste danskere ret meget.

Men i hjemlandet er han blandt de absolut største pop- og rocknavne.

Også nabolandet Norge har taget den snart 51-årige singer-songwriters folkprægede poprock til sig.

Det kunne blandt andet ses, da det norske medie Dagsavisen beskrev hans seneste album ‘Längtan till våren’ med ordene: ‘Svenske tilstande, når de er bedst’.

Nu tager han den spritnye plade med sig, når han næste år spiller efteråret ind i Store Vega.

Det annoncerer spillestedet selv i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto.

Et enormt hitkatalog

Lars Winnerbäck har over 30 år beriget svenskerne – og altså til dels også nordmændene – med hele 15 studiealbum.

Undervejs er det blevet til en lang række hits og betydelig anerkendelse fra anmelderne.

Han har blandt andet toppet den svenske hitliste med numre som ‘Om du lämnade mig nu’, ‘Elegi’ og ‘Jag får liksom ingen ordning’.

Winnerbäck er ofte blevet omtalt som en trubadur, og den svenske sangskrivertradition med navne som Ulf Lundell og Cornelis Vreeswijk har da også sat sit præg på hans musik.

Samtidig er han også blevet sammenlignet med amerikanske legender som Bob Dylan og Bruce Springsteen.

Særligt albummet ‘Söndermarken’ fra 2003 var et stort hit blandt både publikum og anmeldere.

Den seneste plade ‘Längtan till våren’ har ikke på samme måde fået de svenske anmelders hænder helt i vejret. Men til gengæld scorede den Winnerbäck endnu en placering på toppen af den svenske albumliste.

Den 4. september 2027 kan publikum i Store Vega se frem til at opleve numre fra det nye album samt en tur gennem den svenske stjernes dybe bagkatalog.

Billetsalget starter fredag den 16. oktober klokken 12.00.

Annonce

BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking
Annonce