Trods et meget vanskeligt forløb, er det lykkedes kommunerne under ét at lande 98 budgetter inden for de aftalte rammer for service og anlæg. Det siger i sandhed noget om det kommunale sammenhold mener Peter Rahbæk Juel (S) og Martin Damm (V)
98 lokale budgetter er blevet vedtaget, og en foreløbig opgørelse fra KL viser, at de kommunale budgetter forventes at overholde de rammer, der blev aftalt med regeringen i økonomiaftalen for 2027 for service og anlæg, skriver KL i en pressemeddelelse.
Årets budgetlægning har dog været særdeles udfordret.
Særligt har det være svært at komme til enighed da der er en række særlige forhold i 2027, der påvirker økonomien betydeligt.
Kommunerne skal eksempelvis omstille sig til sundhedsreformen, hvor opgaver for mere end fire mia. kr. flyttes til regionerne.
At det alligevel er lykkedes at ramme inden for skiven, vidner om et stærkt kommunalt sammenhold, mener KLs formand:
”Budgetlægningen i år viser med al tydelighed, at vilkårene for at levere velfærd på tværs af landet er meget forskellige. Og i det lys siger det virkelig noget om det kommunale fællesskab, at vi alligevel lykkes med at komme i mål. Det har været en sand holdindsats. Men forløbet bekræfter os også i, at der er brug for at blive kigget på, hvordan vi får et land, der hænger bedre sammen. De drøftelser ser vi frem til at gå konstruktivt ind i sammen med regeringen,” siger KL’s formand Peter Rahbæk Juel.
Med økonomiaftalen for 2027 fik kommunerne tilført 3,3 mia. kroner ekstra til velfærd. Samtidig fik kommunerne mulighed for at bygge nyt og renovere for 22,3 mia. kroner i 2027.
”Vi ved, at det har krævet nogle benhårde armlægninger og kompromisser i forhold til de lokale prioriteringer og ønsker for at nå i mål på tværs af kommunedanmark. Det fortjener stor ros, at kommunerne har taget det ansvar på sig og endnu engang bevist, at vi samlet set kan levere på de aftaler, vi indgår – også selvom det er svært,” siger KL’s næstformand Martin Damm.
Derudover forventer kommunerne samlet set at hæve skatten.
“Vi må erkende, at vi ikke er lykkedes med at komme i mål med at holde skatten i ro. Ønskerne om at hæve skatten har været flere end ønskerne om at sænke den, og det giver desværre en ubalance,” siger Peter Rahbæk Juel.
