Felix Smith indrømmer: Denne oplevelse gjorde ham voksen som 43-årig

I et nyt interview med Politiken indrømmer tv- og radioværten, der netop er fyldt 50 år, at han først for alvor blev voksen efter en svær periode i sit liv.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Fra slutningen af 90’erne, hvor en ung Felix Smith gjorde sin entré i mediebranchen som vært på radiostationen The Voice, og op igennem 00’erne og 10’erne, var radio- og tv-værten med den karakteristiske frisure her, der og alle vegne.

Her kunne han blandt andet opleves som vært for ‘Talent’ – senere ‘Danmark har talent’ – og Dansk Melodi Grand Prix.

I 2019 forlod han jobbet som fastansat hos TV 2, og sprang over til Kanal 5.

Det gik dog ikke helt som håbet, og jobskiftet endte med at give ham en oplevelse, der langt om længe markerede hans indtræden i voksenlivet – som 43-årig.

Det afslører han i et nyt interview med Politiken.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Felix Smith arbejder i dag blandt andet som radiovært på Nova. Pressefoto: Felix Smith (via Nova)

‘Så kom corona’

Det allerførste spørgsmål, der bliver stillet i mediets interview med Felix Smith, er, hvornår den nu 50-årige tv-vært blev voksen.

“For seks år siden, da jeg hoppede ud af fastansættelse i tv-verdenen og blev selvstændig. Jeg havde sagt op på TV 2, fordi jeg skulle over og bruge de næste ti år på at lave ‘Top Gear’ på Kanal 5,” begynder Felix Smith, hvorefter han afslutter citatet:

“Men vi nåede så kun at lave en sæson, for så kom corona, og så skete der alt muligt hos Kanal 5 og i resten af verden, hvilket gjorde, at programmet blev lagt ned. Pludselig stod jeg der uden et arbejde. Det var en meget voksen erkendelse, at jeg nu skulle ud og stå på egne ben professionelt og økonomisk.”

Skiftet til Kanal 5 blev offentliggjort i maj 2019.

“Jeg har været hos TV 2 i snart otte år, og tiden var inde til at prøve noget nyt,” sagde Felix Smith i den forbindelse i en pressemeddelelse.

Hans første værtstjans på Kanal 5 blev quizprogrammet ‘The Wall’, der udkom i en enkelt sæson i 2019.

Samme år blev det annonceret, at Smith sammen med skuespiller Dar Salim og tidligere racerkører Jesper Carlsen skulle stå i spidsen for en dansk version af det internationalt anerkendte bilprogram ‘Top Gear’.

Også dette program nåede kun at udkomme i en enkelt sæson. Og ifølge værten var det altså coronapandemien, der var skyld i programmets endeligt.

Tilbage til rødderne

Efter Kanal 5-nedturen sprang Felix Smith ud som selvstændig og tjener i dag til dagen og vejen via flere forskellige projekter.

Han er blandt andet vendt tilbage i rollen som radiovært, som han startede sin karriere med. Denne gang hos Nova.

Og så er han vært på YouTube-serierne ‘Vind i sejlene’ og ‘Asfalten kalder’ samt Ekstra Bladets ‘Formel 1 podcasten’.

Felix Smith er desuden partner og ambassadør i firmaet DogCoach, der laver tøj til hundeejere.

Annonce

Annonce