I september gjorde Holger Rune et storslået comeback, da han vandt begge sine opgør i Danmarks Davis Cup-duel mod Bulgarien i Hillerød.
Næsten et år tidligere var han kommet ud for en skrækskade, da han rev akillessenen over under Stockholm Open i oktober 2025.
Efter knap et års kamp med at komme sig over skaden – og en række afbud undervejs – er Danmarks største tennisstjerne lige nu tilbage.
Holger Rune tabte dog i første kamp ved både Tokyo Open og Shanghai Masters, og det står derfor klart, at han fortsat har brug for tid til at komme helt tilbage i topform.
Derfor har hun nu takket ja til et wildcard til en turnering, der starter mandag.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Første gang i fem år
Den danske tennisstjernes næste turnering skulle egentlig have været ATP 500-turneringen i Basel om to uger.
Men nu drager han altså først til Bruxelles, hvor ATP 250-turneringen European Open løber af stablen ugen forinden.
På X annoncerer turneringens arrangører nemlig, at Holger Rune har modtaget et wildcard til turneringen.
På det sociale medie, udtaler danskeren sig også selv om nyheden:
“Jeg er meget glad for denne mulighed. Der er ingen tvivl om, at jeg har brug for kampe efter et år væk, og jeg er taknemmelig for, at så mange mennesker i branchen tænker over, hvordan de kan hjælpe og bidrage til mit comeback,’ lyder det oversat til engelsk.
Holger Rune har tidligere spillet i turneringen tilbage i 2021.
Efter turneringerne i Bruxelles og Basel venter Paris Masters og et comeback til Stockholm Open, hvor han blev ramt af den grufulde skade sidste år.