Finansminister Peter Hummelgaard (S) retter en skarp kritik mod det irske EU-formandskabs forslag til EU’s kommende langtidsbudget. Ifølge ministeren er budgettet stadig for stort, og pengene bliver skåret de forkerte steder.
Danmark vil have mindre fokus på landbrug og regionalstøtte og flere investeringer i Europas fælles ambitioner.
Der er lagt op til hårde politiske forhandlinger om EU’s økonomi i de kommende år.
Det står klart, efter at finansminister Peter Hummelgaard (S) har kritiseret det irske EU-formandskabs reviderede forslag til EU’s langtidsbudget for perioden 2028 til 2034.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Selv om Irland lægger op til at reducere budgettet i forhold til EU-Kommissionens oprindelige udspil, er det langt fra nok for den danske finansminister.
Samtidig mener Hummelgaard, at de foreslåede besparelser rammer forkert.
“Det irske forslag er ikke tæt på en landingsbane. Budgettet er fortsat for højt, og de foreslåede reduktioner har det forkerte fokus,” udtaler Peter Hummelgaard i en skriftlig kommentar.
Danmark vil flytte fokus væk fra landbruget
Det irske udspil lægger op til at skære otte procent af EU-Kommissionens oprindelige budgetforslag.
Men der er betydelige forskelle på, hvor besparelserne skal findes.
Irland foreslår kun at reducere udgifterne til regionaludvikling, landbrug og fiskeri med tre procent sammenlignet med Kommissionens oplæg.
Til gengæld lægger det irske formandskab op til at skære 13 procent i udgifterne til konkurrenceevne, velstand og sikkerhed.
Det er netop den prioritering, der vækker modstand hos den danske regering.
Danmark ønsker ifølge Hummelgaard et mere moderne og økonomisk ansvarligt budget, hvor en mindre del går til landbrug og strukturfonde, mens der i højere grad investeres i at indfri EU-landenes fælles ambitioner.
“Sammen med andre lande vil Danmark blive ved med at arbejde for et økonomisk ansvarligt og moderne budget, herunder med mindre fokus på landbrug og strukturfonde og mere fokus på at levere på vores fælles ambitioner,” siger finansministeren.
Dermed tegner der sig en politisk uenighed om, hvordan EU’s fælles midler skal fordeles i de kommende syv år.
Kæmpebudget på spil: Her er milliarderne bag konflikten
Der er tale om svimlende beløb i forhandlingerne om EU’s næste langtidsbudget.
EU-Kommissionens oprindelige forslag lød på knap 2.000 milliarder euro i løbende priser for perioden 2028 til 2034.
Omregnet til faste priser svarer Kommissionens udspil til 1.763 milliarder euro. Det er dette beløb, som Irland bruger som sammenligningsgrundlag i sit reviderede forslag.
Det irske udspil lyder på 1.622 milliarder euro i faste priser, oplyste Irlands europaminister, Thomas Byrne, lørdag.
Han beskrev forslaget som et reduceret og balanceret budget, der efter hans opfattelse både skal sikre investeringer i Europas konkurrenceevne og bevare centrale støtteordninger.
“Det giver plads til store investeringer i konkurrenceevne, samtidig med at det bevarer kerneprogrammer,” sagde Thomas Byrne.
Men den forklaring har altså ikke overbevist den danske finansminister om, at der er fundet den rette balance.
Irland afviser at beskytte egne interesser
Uenigheden handler også om de politiske interesser, der ligger bag forhandlingerne.
Irland er selv en del af en gruppe på omkring 20 EU-lande, som ønsker at fastholde høje overførsler til landbruget og regionerne.
Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt det irske udspil i tilstrækkelig grad afspejler hele EU’s interesser, eller om bestemte lande forsøger at beskytte de støtteordninger, der gavner dem selv.
Det afviser Thomas Byrne dog.
Han understreger, at Irland har forsøgt at tage hensyn til de forskellige medlemslandes ønsker og agere som neutral mægler i sin rolle som EU-formandsland.
“Vi har lyttet tæt til EU-landenes ønsker, og vi har været en ærlig mægler,” siger den irske europaminister.
Han tilføjer, at forslaget er fremlagt på vegne af EU-formandskabet og ikke som et udtryk for Irlands egne nationale interesser.
Hård budgetkamp venter EU-landene
Med det reviderede forslag er der fortsat betydelige forskelle mellem landene på, hvordan EU’s økonomi skal indrettes efter 2027.
På den ene side står ønsket om at bevare centrale støtteordninger til landbrug og regioner. På den anden side står ønsket om at prioritere konkurrenceevne, sikkerhed og andre fælles europæiske ambitioner højere.
For Danmark er budskabet fra Peter Hummelgaard klart: Det samlede budget skal ned, og besparelserne skal fordeles anderledes.
Dermed er der lagt op til fortsatte forhandlinger om et af EU’s mest omfattende økonomiske spørgsmål, hvor milliarder af euro og medlemslandenes forskellige interesser er på spil.
