Kongeparret må undvære en af Danmarks største sportsstjerner ved dagens royale fest. Jonas Vingegaard har meldt afbud og han er ikke den eneste, der svigter den royale tapasfesten.
Der skulle have været stor fest i dag.
Men i stedet står kongefamilien med et afbud fra en af Danmarks måske mest kendte sportsstjerner.
Jonas Vingegaard og hans familie skulle nemlig fredag have spist tapas med kong Frederik og dronning Mary.
Men det bliver der altså ikke noget af.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Den danske cykelstjerne Jonas Vingegaard har nemlig meldt afbud til dagens reception i Skive.
Her skal kongeparret sammen med en lang række af byens spidser være med til at fejre byens 700-årsjubilæum.
Det skriver Skive Folkeblad, der har set en oversigt over afbuddene.
Her kan man se, at Jonas Vingegaard ikke vil være til stede. Det fremgår dog ikke, hvorfor han ikke kan deltage.
På gæstelisten kan man se, at især repræsentanter fra kommunens sociale arbejde samt kultur- og kunstlivet skal spise sammen med kong Frederik og dronning Mary.
Heller ikke Vingegaards svigermor, Rosa Kildahl, kan deltage i den royale fest.
Hun oplyser til mediet, at det skyldes, at hun er på højskole på Sicilien. Det har dog tilsyneladende ikke været nogen nem beslutning at melde afbud til festen.
“Jeg er mega stor royalist og er ked af at måtte melde afbud,” siger Rosa Kildahl.
Hvor er Vingegaard?
Det er ikke meget, den danske befolkning har set til cykelhelten, efter at han denne sommer måtte udgå af Tour de France med et brækket kraveben.
Siden har han ikke deltaget i nogen cykelløb.
Han gjorde dog en kort optræden ved et pressemøde i forbindelse med anden etape af årets PostNord Danmark Rundt.
Dagens royale tapasreception afholdes på Restaurant Rosenhøj i Skive.
Signe Munk fra SF, der er by-, land- og transportminister og har lokal tilknytning til Skiveegnen, har også meldt afbud til festen. Det skyldes travlhed med det politiske arbejde.
Kong Frederik og dronning Marys besøg i Skive begynder klokken 13.15.
