Regeringen vil afsætte flere midler til de mennesker, der lever på kanten af samfundet:- Et hjertebarn, siger ministeren

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Regeringen vil afsætte yderligere 100 mio. kr. årligt frem til 2030 for at styrke hjælpen til nogle af samfundets mest udsatte mennesker.

Denne uge fremsatte socialminister Monika Rubin lovforslaget om en værdighedsreform for landets allermest udsatte.

Regeringen vil nu afsætte flere midler, så det bliver muligt at styrke reformen.

Nogle af de allermest udsatte mennesker i Danmark er samtidig dem, der har sværest ved at få hjælp, fremgår det af en pressemeddelelse fra ministeriet.

Der er tale om mennesker, der lever hårde og kaotiske liv på gaden, er stærkt afhængige af stoffer eller alkohol og har alvorlige psykiske sygdomme.

Men sådan skal det ikke være, mener socialminister Monika Rubin. Derfor fremsættes der i denne uge et forslag, der skal gøre op med denne tendens.

Der fremsættes således et lovforslag om en værdighedsreform, der skal sikre bedre hjælp til mennesker på kanten af samfundet.

Reformen bygger på den politiske aftale, som den daværende SVM-regering indgik med Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i januar i år.

Regeringen vil styrke værdighedsreformen og vil derfor afsætte yderligere 100 mio. kr. årligt i perioden 2027-2030 på finansloven.

“En kold nat på gaden. En taske med de få ting, man ejer. Et liv med stofafhængighed, psykisk sygdom og andre udfordringer, der ofte følges ad. Et liv, mange ikke kender – eller lukker øjnene for. Værdighed handler om anerkendelse. At række hånden ud til mennesker, der står på kanten af samfundet. At turde gøre tingene anderledes, når det, vi plejer at gøre, ikke virker for de mennesker, det handler om. Derfor er værdighedsreformen et hjertebarn for mig,” siger Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin.

Arbejdet med at styrke værdighedsreformen er allerede i gang, fortæller ministeren.

“Jeg arbejder for, at første del af reformen hurtigst muligt kommer til at virke, så vi snart kan se de første Gadens Huse åbne dørene. Samtidig er arbejdet med at styrke reformen i gang. Der er blandt andet behov for at se på retssikkerheden, så vi sikrer, at gadens folk får det, vi har lovet dem.”

Annonce
Annonce
Annonce